Flere afgange – men kun for de heldige

Gellerup kan se frem til mere offentlig transport – små afdelinger skal stadig kigge langt efter bussen

I fremtidens Århus bliver der letbane til døren og flere busafgange for beboerne. Men kun for de heldige, der bor udvalgte steder, f.eks. i Gellerup eller tæt på indfaldsvejene i Århus. Der er f.eks. ingen planer om at give beboere i Lyngby mulighed for offentlig transport i landsbyen vest for Århus.

Skræppebladets blog følger udviklingen for transportmuligheder i beboernes nærområder. Du har i den seneste tid bl.a. kunne læse følgende på hjemmesiden, der også bringer relevante links til sider og dokumenter.

Collage (fotomanipulation) af Ulrik Ricco Hansen

Collage (fotomanipulation) af Ulrik Ricco Hansen

BUS HVERT 5. MINUT

29. oktober: Århus Kommune vil gerne lave om på bybus-ruterne. Det skal være lettere og hurtigere at komme frem. I et nyt udspil til en trafikplan opdeles linjerne i såkaldte A-ruter, der i dagtimerne kører hver 5. eller 10. minut langs indfaldsvejene. Herudover suppleres med lokale ruter der forbinder A-ruterne, men som ikke kører så ofte. Kommunen har sendt et forslag i høring:

 Århus Kommunes forslag til nye A-busruter (vist med rødt)

Århus Kommunes forslag til nye A-busruter (vist med rødt)

Nye A-ruter

A3 kører ad Viborgvej og Jernaldervej, dvs. gennem Holmstrup Mark. Rute 4A kører ad Silkeborgvej med et sving omkring Doktorparken og ned ad Gudrunsvej omkring City Vest. Rute 1A kører ad Skanderborgvej til Hasselager og mod Skanderborg.
Rute 6A afløser nuværende linje 12 som en ny ringvejsrute.

Små afdelinger overses

A-ruterne vil betyde fordele for de fleste århusianere og også de fleste beboere i Brabrand Boligforening. Men Harlev, Lyngby, Borum og den kommende afdeling i Solbjerg skal ikke forvente at få en A-linje i nærheden.
Kommende afdelinger i Tranbjerg Syd og på Århus Havn ser dog ud til også at få A-linjer.

Ommer

Hans E. Jensen har i en kommentar på Skræppebladets hjemmeside bl.a. skrevet følgende om de nye busplaner:

”Det er utroligt, at man vil indføre busser hvert 5 minut i dele af Århus, og andre områder af kommunen ikke har bus overhovedet.
[…] Oplandet er ved at visne pga. af manglende busdrift.
En fed ommer.”

TAG TOGET FRA BAZAR VEST

28. oktober: Planer om kommende letbaner i Århus viser, at der bliver togstationer ved Bazar Vest, City Vest (Gellerupparken), Brabrand og mange andre steder, f.eks. Hasle Torv og Bispehaven/ Scandic Hotel.

Nye letbaner (sort) med udvalgte stationsangivelser efter kort fra Cowis ”Kort over byudvikling i kommunerne”

Nye letbaner (sort) med udvalgte stationsangivelser efter kort fra Cowis ”Kort over byudvikling i kommunerne”

Sporvogn til Silkeborg

En letbane er en mellemting mellem et regionaltog og en bus. Den kører op til 120 km i timen, og forventningerne er, at Århus i de kommende år kraftigt bliver udbygget med letbaneforbindelser, der ikke blot kan forbinde den nye bydel ved Lisbjerg med Århus, men også knytte nabobyerne Randers, Hadsten, Skanderborg og Silkeborg til Århus. Samtidig skal forbindelserne til Grenaa og Odder udbygges og integreres i det nye system af spor mellem bydele og byer.

Planerne er et større puslespil, for de skal passe med byudviklingsplaner ikke blot i Århus, men også i de nabobyer, som letbanen kører hen til – og som de i første omgang får endestation i.

INGEN ADGANG TIL BUSSEN

10. september: I den lille landsby Lyngby vest for Århus er der ikke længere en buslinje, efter Midttrafik lukkede rute 116. Men hver dag kører der flere gange en bus igennem byen. Den tager passagerer op og sætter af – men kun særlig udvalgte. Bussen er nemlig en skolebus, og selvom det ville være oplagt, at de voksne beboere kunne få et lift til nærmeste busstop, f.eks. i Sabro, så må de pænt blive på fortovet med udsigten til bagenden af bussen, der kører af sted.

HOVEDBANEGÅRD VEST FOR ÅRHUS

I januar omtalte Skræppebladets blog idéer til nye tog- og letbaneforbindelser:
Folketingsmedlem René Skau Björnsson, der også er medlem af foreningsbestyrelsen for Brabrand Boligforening, foreslår, at hovedbanegården flyttes uden for Århus, så der kan etableres en lynhurtig togforbindelse gennem Jylland. Hovedbanegården skal ligge i Årslev, og herfra kan der etableres en letbane, der går gennem Brabrand, Gellerup, Hasle og Åbyhøj til centrum.

LÆS MERE

Find kort i stor størrelse via Skræppebladets hjemmeside.
Se oversigt på http://skraeppebladet.dk/category/transport

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-10 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Dene side er omtalt på
Skraeppebladet.dk: Sidste uge til din bus-mening:
Link: skraeppebladet.dk/2010/04/sidste-uge-til-din-bus-mening/

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2009-10 December
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2009-10 December

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data