Forvirring om pakkeafhentning i Århus Vest

Post Danmark har ikke været gode til at oplyse, hvad der skal ske med pakkeafhentningen i Gellerupparken, efter postbutikken i Rema 1000 lukkede til nytår

Da posthuset i City Vest lukkede i november 2008, skulle borgerne i området helt til Rema 1000 på Stenbækvej for at hente deres pakker og maxibreve. Da Post Danmark har besluttet ikke at dele maxibreve ud i Gellerupparken, kan beboerne derfor ikke undgå at skulle ud på en længere rejse for at hente maxibreve.

posthus aabyhoej

Da posthuset blev flyttet, var der en del utilfredshed med denne beslutning, da postbutikken ligger langt fra det gamle posthus, og folk, der er dårligt gående, derfor ikke kan komme dertil.

Nu er postbutikken midlertidigt også blevet lukket. Rema 1000 har ønsket at lukke postbutikken, fordi den ikke er blevet den økonomiske fordel, som de håbede på, da de påtog sig arbejdet med at køre den. Der er ikke kommet så mange ekstra kunder til, som de havde håbet, og derfor har de lukket postbutikken.

Hvor skal kunderne så gå hen?

Der er to muligheder for at hente sin post. Den ene er at tage på Aabyhøj posthus på Silkeborgvej 244. Det er også det nærmeste sted, hvis man har andre postforretninger.

Den anden mulighed er at tilmelde sig døgnposten, som er postbokse, opstillet på Haslevej ved Kvickly. Der kan man hente pakker hele døgnet rundt, hvis man tilmelder sig ordningen på Post Danmarks hjemmeside.

Pakkepostdøgnboxe

Yderligere detaljer er også at finde på hjemmesiden www.postdanmark.dk

Ifølge Helle Hansen, formand for Brabrand Boligforenings afdelingsbestyrelse, er der forhandlinger i gang mellem Post Danmark og bestyrelsen for City Vest, om at få en postbutik eller posthus tilbage til City Vest. Ingen ved, hvordan de forhandlinger vil ende, og indtil der er kommet en afgørelse, må alle en tur til Åbyhøj for at foretage deres postforretninger.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-01 Februar

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2010-01 Februar
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2010-01 Februar

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data