Sporene er her stadig

En tidsrejse 10.000 år tilbage i tiden i Brabrand-området

Det gamle Gasværk havde igen åbnet sine døre for et kulturarrangement. Den lokalt bosiddende arkæolog og lektor Jørgen Lund tog publikum med på et tidsrejse 10.000 år tilbage i tiden.
Denne aften fyldte han lokalet, og rigtig mange ville gerne høre, hvad han havde at fortælle.

Her er udpluk fra aftenens rejse tilbage i tiden:

Vi blev ført 10.000 år tilbage til næstsidste og sidste istid – de perioder, der har skabt landskabet her omkring Brabrand. Der har færdes mennesker her også imellem de sidste istider, men sporene mangler.
Først efter den sidste istid begynder en indvandring.

Klimaet bliver varmere, og efter isens tilbagetrækning, stiger hav-niveauet, og området her ved Brabrand er et stort fjordområde helt ind til Skibby og Tåstrup. Fjorden havde forbindelse med havet, og vandet var salt. Fødegrundlaget var dermed til stede – muslinger, østers og masser af fisk, og derudover hvad der kunne nedlægges af fugle og vildt i udkanten af de skove, der dækkede området. Disse forhold tiltrak stenalder/jægerfolket.

De ældste fund fra deres færden er fundet i østenden af søen

På holme/øer, der har ligget hævet over vandet – Rugholm og Eskelund, er der fundet spor fra disse mennesker, som er fra Ertebølle-kulturen. Det er næsten altid deres affald og flinteredskaber, man finder, men i Brabrandområdet er der også fundet nogle meget sjældne træredskaber. De opbevares på Nationalmuseet.

Ved havekolonien Rugholm er der en tavle, der fortæller om fundene.

Disse mennesker havde kun vandet at bevæge sig på, idet skoven var en næsten uigennemtrængelig urskov, men vi må formode, at de havde et godt, og nok også behageligt liv med rigelig føde og et klima, der var varmere end i dag.

Bondestenalderen

Efter en lang periode som jægere bliver folk i området mere bofaste og lærer at dyrke jorden, og dermed begynder de at rydde af skovene.
Fra denne lange periode er sporene storstensgrave, og af disse er der kun meget få tilbage i området, kun Årslev-dyssen og Ormslev-dyssen. Der har været mange, mange flere af disse grave, men stenene er i tidens løb blevet fjernet i forbindelse med landbrugets og byens fremmarch – brugt til kirkebyggeri, vejbyggeri og jernbanebyggeri.

I Årslev og Stautrup Skov er der rester af andre grave og gravhøje fra senere perioder.

De mange gravsætninger er tegn på, at der har boet mange mennesker. I store træk har der i kraft af de gode ressourcer langs fjorden og søen og den omgivende skov og agerjord, altid opholdt sig mennesker i området.

Bronze- og jernalder samt vikingetid

Fra bronzealderen er der ikke mange spor i Brabrand, og det kan bl.a. skyldes, at der ikke har været store udgravninger i området på samme måde som i Egådalen. Ikke langt fra Brabrand ligger dog Borum-Eshøj, en af de anseeligste broncealderhøje, så der er nok tråde derfra til Brabrand-området.

Fra en ny udgravning omkring Årslev Transportcenter er der blandt andre ting fundet et sjældent lille ”Klokke-bæger”.

Fra jernalderen er der lidt udgravning omkring Jernaldervej og Tousgården, men ikke de store fund.

I udgravninger omkring 1920-erne er der omkring Voldbæk-Kløverparken fundet gravpladser fra Vikingetiden. Ikke rige gravpladser, men meget er sikkert forsvundet ved den grusgravning, der også har været i området. Folk der bor på stedet kan stadig være heldige/uheldige at finde en knogle i deres baghave.

På den modsatte side af søen ved Viby, nærmere Snekkeeng – Snekkebjerg er der for få år siden fundet rester, der kan tyde på, at der har været et samlet sted med skibsbyggeri fra Vikingetiden.

Tilbage til nutiden

Nu er fjorden blevet til sø, skovene er tyndet ud, vandløbene er reguleret, dyrenes mængde er ikke, hvad de var engang, og bebyggelsen er meget tættere. Men sporene er her stadig – dysser, bopladser og fortidens redskaber.

Det var en spændende tidsrejse, hvor rejseføreren havde indsigt i emnet.

Det var indlevende fortalt, og visuelt var det understøttet af informative billeder. Derudover var der udstillet et udvalg af de redskaber, der blev fortalt om, og som var fundet både i området og eksempler fra andre fund. Når man derudover også tog fantasien til hjælp, var det en aften, hvor man kunne fornemme lidt af historiens vingesus.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-05 Juni

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2010-05 Juni side 4-5
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2010-05 Juni

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data