Direktøren klar til 10 år mere i førertrøjen

1. juli kunne Torben Overgaard fejre 40-årsjubilæum i Brabrand Boligforening, hvor karrieren startede som kontorassistentelev. Og han har mod på mange år endnu i direktørstolen

tekst af Helle Hansen og Marianne Rossen – foto af Flemming Jeppesen

Som rosinen i pølseenden stiller Skræppebladets udsendte først i august op på direktørkontoret til et jubilæumsinterview med Torben Overgaard, der den 1. juli kunne fejre 40-årsjubilæum, som medarbejder i Brabrand Boligforening.

Frisk, solbrun og udhvilet oven på fem ugers ferie tager han imod og undskylder, at bordet ikke er ryddet efter det forrige møde.
”Det er første gang, jeg kan huske, at jeg har haft fem ugers sammenhængende ferie fri for mails,” smiler direktøren og afslører, at et par uger af ferien blev spenderet i Spanien, hvor der slet ikke fandtes internet på hotellet.

Som 14-årig flyttede Torben Overgaard med familien fra Københavnt til Jylland og flyttede ind i Søvangen

Som 14-årig flyttede Torben Overgaard med familien fra Københavnt til Jylland og flyttede ind i Søvangen

Og ud over en tre år lang smuttur omkring Boligforeningernes Landsforening, hvor han arbejdede som kredskonsulent i begyndelsen er 1980’erne, så er fem uger nok også noget af det længste Torben Overgaard har været adskilt fra boligforeningen, som han nærmest har været gift med i lige så lang tid som med sin kone Ingelise, som han allerede mødte i 7. klasse på Engdalsskolen.

Skræppebladets udsendte havde først et par opfølgende spørgsmål fra det 50-årsportræt, som blev trykt i Skræppebladet i juni 1997. Og jo, Torben Overgaard fik guld i hornblæsning, som han havde sat sig for. I øvrigt som den første og vistnok eneste i Hinnerup Jagtforening, hvor han stadig spiller for til jagterne. Og Hereford-køerne hjemme på gården i Lyngby er fortid. Det var for dyrt at fremstille kvalitetskvæg, når der skulle sendes en tusindkroneseddel med, når de skulle slagtes.

Københavnerdrengen blev landmand
At Torben Overgaard skulle ende som mangeårig direktør i en af Århuses største boligforeninger og bo på en gård, hvor han selv klarer alle renoveringsopgaverne, var der nok ikke mange, der havde spået, da han blev født i København i 1947.

Som 14-årige rykkede han med far, mor og lillebror til Jylland, hvor familien flyttede ind i Søvangen, og så var hans skæbne med Brabrand Boligforening nærmest beseglet. Her mødte han Inger Lise, da han begyndte i skolen, og de har holdt sammen lige siden, og det er der blevet to børn og fire børnebørn ud af.

Familien boede i en årrække i Holmstrup, men for 25 år siden fik Torben mulighed for at købe en gård lidt uden for byen, og så gik drengedrømmen i opfyldelse.

”Selv om jeg er vokset op i København, så har jeg altid haft min landsmanddrøm, lige siden jeg som knægt kørte ture ud i Dyrehaven. Min far sagde altid: ”Få dig en uddannelse, så kan du altid få råd til at blive landmand”. Så det gjorde jeg,” siger Torben Overgaard og fortæller, at hvis det nu ikke lige var blevet til en karriere i Brabrand Boligforening, så havde han nok tegnet og bygget huse.

”Det er min store fritidsinteresse. Jeg er ikke uddannet, men jeg murer og tømrer og bygger selv alt om derhjemme. Og jeg har også selv lavet alt klinkearbejdet,” siger Torben og fortæller stolt, at han en gang fik ros af en murermester, der var på besøg. Mureren sagde, at ikke han havde set et klinkegulv lagt bedre i en italiensk katedral.

Alment er andet end Gellerup
Hvorfor er alment byggeri så vigtigt for Torben Overgaard?
”Det er fordi, det er den eneste boligform, som sikrer, at mennesker får et ordentligt sted at bo. Det sikrer, at der ikke behøver at være hjemløse i Danmark. Den almene sektor har et socialt ansvar, men vi kan altså også bygge rigtig gode boliger. Man skal bygge i respekt for alle typer boliger, men vi skal også være der med de almene boliger.

Mange siger: ”Jeg har ikke lyst til at eje. Ved at leje, ved jeg, hvad jeg får; reparationerne bliver klaret, der er tryghed, jeg kender udgifterne og ved, at der bliver passet på min bolig”. Men vi skal være med til at bygge på forskellige måder efter forhold og behov. Og det er vigtigt at kæmpe mod opfattelsen af, at alment byggeri kun er Ishøj, Gellerup og Vollsmose, når det også er så meget andet.

Livet er for kort til politik
Torben Overgaard har aldrig lagt skjult på, at han politisk er involveret i Socialdemokraterne, men hvorfor blev det aldrig til en politisk karriere?
”Der er fordi, at jeg er alt for ærlig,” fastslår han med et stort smil.

”Nej, det passer ikke, og hvis jeg ikke lige havde haft det her direktørjob i boligforeningen, så vil jeg da ikke afvise, at det kunne have været. Men jeg mener, at når man har et direktørjob, som kræver én 24 timer, syv dage om ugen, 365 dage om året, så kan man ikke arbejde 100 procent i Brabrand Boligforening og samtidig være politiker.

Som de nysgerrige beboerrepræsentanter vi er, ønsker vi at få bekræftet et gammelt rygte om, at Torben Overgaard i Nyrups tid på et tidspunkt var på tale som emne til boligminister.
Torben sidder lidt med et smil på læben og siger så: ”Se det kan jeg ikke huske”. Og det er ikke til at få hans hukommelse hjulpet i gang. Men han husker, at Brabrand Boligforening dengang havde en fin dialog med den socialdemokratiske regering.

Alle kan alt – næsten
”Jeg er født sådan, at jeg siger, hvad jeg mener. Hvis jeg skulle ønske nog­et af Vor Herre, er det kunne holde kæft med tilbagevirkende kraft. Man kan godt komme til at sende et signal, som modtageren ikke er parat til at modtage,” siger Torben Overgaard og tilstår endnu en svaghed, han er bevidst om, men som han har svært ved at håndtere.

”Jeg tror ikke, at der noget, du ikke kan finde ud af. Og jeg antager, at alle er lige. Men det skal jeg lære acceptere, at vi ikke er. Jeg kigger meget på folk, for at se, om de er med og forstår, hvad jeg siger. Og så er det vigtigt at skabe en stemning, så det er ok, at man sige ”Jeg er faldet af”.

Det er et ledelsesansvar at skabe tryghed, men også at skabe forandring, når man kan se problemer.
”Desværre er det ofte så i dag, at der bliver gjort præcis det, der skal gøres. Og så er det det,” siger Torben og lader det skinne igennem, at han godt ved, at han tilhører en uddøende race. Og for første gang, nævner han muligheden for, at det måske en gang er slut.
Til den tid tror han også, at hans afløser bliver sådan en, som gør, hvad der skal gøres.

”Medarbejderne, som findes i dag, har en anden holdning til arbejdslivet. Familien og friheden går forrest. Man skal turde prøve – og huske på, at nogle gange er det bedre at bede om tilgivelse end tilladelse,” lyder opfordringen fra direktøren.

”Men I kan have ret i, at der måske også udvikler sig til en kultur, så de beboere, der kommer her i administrationen, oplever, at de ikke får den mest udsøgte behandling, og at det hele kan være ret lige meget, ”da det jo bare er Gellerup”. Hvis det skulle være tilfældet, så er det et lederansvar – altså mit, og så skal der rettes op på fejlen”.

Ikke fristet til at stoppe
Hvordan bliver du ved at finde kræfter til efter 40 år at overkomme det ansvarsfulde og krævende job som direktør i Brabrand Boligforening, vil vi gerne vide?

”Dem skal jeg ikke finde. Jeg har dem. Det kan lade sig gøre, hvis du altid laver noget, som er sjovt og spændende. Og så skal man have overskud til, at der er plads til, at andre stiller lidt skarpt på en.
Jeg bliver ved, så længe, som jeg synes, at der er sjovt. Og så længe beboerne synes, at jeg er i stand til at efterleve boligforeningens værdier. Jeg har ikke lyst til at lade mig pensionere til ren fritid. Jobbet som direktør i boligforeningen giver så store og positive og spændende og givende oplevelser, at jeg sagtens kan se mig selv i den rolle, så længe jeg er  sund og rask og har masser af kræfter og synes det er sjovt”, siger Torben, som dog elsker at gå lange ture med sin dejlige Labradorhund, og som nyder, når børnebørnene kommer forbi. Og så glæder han sig til, at Inger Lise snart lader sig pensionere ”For så får jeg endnu mere tid,” smiler han forventningsfuldt.

Og lur os, om han ikke stadig sidder der på kontoret om 10 år, når han er fyldt 73 år – det er bestemt ikke urealistisk, hvis man hedder Torben Overgaard.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt