Fuld tilfredshed eller pengene tilbage?

Om dokumentation og god forvaltningspraksis

Debat

Lysten har længe været der og med debatsidens opfordring i septemberudgaven af Skræppebladet vil jeg gerne byde ind med et par kommentarer til, hvordan jeg har oplevet kvaliteten i boligforeningens serviceydelser i forbindelse med en flytning internt mellem to afdelinger i Brabrand Boligforening.

Det drejer sig her om serviceydelser i forbindelse med syn af lejlighed og problematikken i at blive mødt med argumentation uden dokumentation, f.eks. når der opstår ueninghed om udgifterne i forbindelse med en fraflytning. Mit indlæg er ikke ment som en klage over Brabrand Boligforening, men et oplæg til diskussion og en invitation til boligforeningen om at delagtiggøre Skræppebladets læsere i sin forvaltningspraksis, når det gælder dokumentation.

Da jeg i januar i år fraflyttede min lejlighed i Afd. V Toveshøj kunne jeg ved synet fremvise en 1½ side lang mangelliste, udarbejdet efter en større renovering af lejligheden grundet tidligere lejeres misligholdelse. På denne mangelliste fremgik bl.a. ”hvide klinker på badeværelse” (fliserne skulle være grå, men var kalket til) og ”ulovlig el i køkkenet” (køkkenet var nyt men i dårlig kvalitet, gulvene helt slidt ned).

Jeg boede i lejligheden i 13 måneder, og ved min fraflytning fremstod ét værelse som uberørt. Mit indskud til lejligheden var 7.000 kr., men ved synet lavede varmemesteren en samlet opgørelse på 11.000 kr., heri inkluderet fuld istandsættelse (maling af alle rum) og yderligere omkostninger til bl.a. rengøring og syreafkalkning af badeværelset.

Telefonisk henvendt til boligforeningen blev det mig oplyst, at der i Afd. V Toveshøj er praksis for altid at udføre fuld istandsættelse, uanset lejlighedernes beskaffenhed. Af varmemesteren fik jeg at vide, at boligretten var stedet at gå, hvis jeg var utilfreds med regningen. Der opstod herefter, hvad man kan kalde en tvist mellem lejer og udlejer, idet jeg indgav en indsigelse til synet adresseret til inspektøren.

Fra inspektøren modtog jeg efter meget lang tid et brev og et svar på min indsigelse, hvis argumentation bestod af en masse løse påstande der ikke blev fremvist dokumentation for. En af disse påstande var, at der ved min indflytning var blevet iværksat syreafkalkning af badeværelset, en anden påstand at mit køkken var fuldt ud autoriseret. Konklusionen på brevet var altså, at boligforeningen fastholdt sit økonomiske krav, men det kan også konkluderes, at jeg aldrig har fået svar på, hvordan det er muligt for beboere selv at installere køkkener med ulovlig el, og hvordan en syreafkalkning kan efterlade hvide aflejringer på grå klinker.

Spørgsmålet er nu, om en lejer ikke rimeligvis kan stille det kvalitetskrav til sin boligforening, at boligforeningen sammen med sine økonomiske krav medsender dokumentation der understøtter disse krav. Her tænker jeg også på beboersammensætningen i Brabrand Boligforening med mange ældre beboere og beboere af anden etnisk oprindelse end dansk.

Den nuværende praksis forekommer mig – naivt – at være baseret på et tillidsforhold mellem udlejer og lejer, et forhold som dog ophører med at eksistere i det øjeblik, man som beboer fraflytter sit lejemål. Så er der afregning ved kasse 1, og ingen tvivl kommer lejeren til gode, selvom man som lejer måske har måttet finde sig i nedslidte ”nul-gulve” og andre forsømmelser fra boligforeningens side.

Venlig hilsen
Susanne Winther
Hovedgaden 29, st,-08
8220 Brabrand

>>Læs svar fra inspektør Peter Sørensen