Svar på læserbrev fra Susanne Winther
Svar på læserbrev
Et normalistandsættelsesbeløb skal dække hvidtning, maling og tapetsering af vægge og lofter samt rengøring.
Reglerne vedr. normalistandsættelsesbeløbet i afdelingen er reguleret med virkning fra den 1. januar 2009, hvilket er blevet vedtaget på afdelingens beboermøde i 2008.
Dette betyder i praksis, at beboere ved fraflytning skal betale det fulde normalistandsættelsesbeløb. Dog med fradrag på 1% pr. mdr. i det antal måneder, hvor lejligheden har været beboet.
I en sag som denne er praksis blevet overholdt. Der er kun opkrævet normalinstandsættelsesbeløb med tillæg af udgifter i forbindelse med istandsættelse som følge af misligholdelse.
I denne sag er der således opkrævet et beløb til dækning af afkalkning af gulv og vægge i bad, rengøring af vaskemaskine samt tørretumbler som henføres til misligholdelse.
Derudover er der inden den pågældende lejers indflytning foretaget lignende arbejder, hvilket boligforeningen har dokumentation for. Derfor er der ingen tvivl om, at det skal betegnes som misligholdelse fra nuværende lejer.
Praksis i boligforeningen er, at der altid ved fraflytning bliver taget billeder, som kan dokumentere eventuelle krav over for lejeren. Praksis er overholdt i denne sag.
Som svar på kritikken vedrørende boligforeningens lange svarfrist, kan det tilføjes. Boligforeningen modtager brev fra den pågældende lejer den 16. marts 2010 og afsender svar den 22. marts 2010. Om dette er en lang svarfrist er op til den enkelte at vurdere, men boligforeningen vil til enhver tid gøre sit bedste for at give alle beboere den bedst mulige service.
Med venlig hilsen
Peter Sørensen
Inspektør
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-10 December