Tryghedsgarantien

Garantien træder i kraft efter sommerferien

Tryghedsgarantien træder i kraft, så snart Skema A er godkendt hos Landsbyggefonden umiddelbart efter sommerferien.
Vi beskriver her, hvordan garantien kommer til at fungere i praksis.

Bolig af samme størrelse og stand

Ingen beboere skal fraflytte området mod deres vilje. Bor du i en af de blokke, der skal nedrives eller omdannes, vil du blive tilbudt en anden bolig i området af samme størrelse og stand. Du bliver ikke tilbudt en bolig, der er i ringere stand, end det du bor i i dag. Tværtimod. Bor du og din familie i dag i en nedslidt lejlighed, vil vi sikre, at I flytter til en lejlighed, der er i bedre stand end den, I har i dag. Vil du hellere flytte fra området og få en bolig et andet sted i byen, vil vi hjælpe dig med det.

Flyttehjælp

Vi hjælper dig med at flytte dine møbler og ting til din nye lejlighed. Vi bestiller og betaler et flyttefirma, som udleverer flyttekasser til dig. Du pakker så dine ting ned og mærker kasserne med stue, køkken, værelse m.m. Flyttefirmaet flytter dine møbler og kasser til din nye lejlighed og placerer kasserne i de værelser, som du har markeret på kasserne. De stiller dine møbler op igen, og du pakker selv ud. Er du ældre eller handicappet, vil vi sørge for ekstra hjælp.

Nyistandsat lejlighed

Den nye lejlighed, du flytter ind i, er som minimum almindelig pænt vedligeholdt, og huslejen er den samme, som den du boede i.
Boligforeningen har fået lavet en prøvelejlighed, så beboere kan se, hvordan en nyistandsat lejlighed kan se ud, og få at vide, hvor meget mere man skal betale i husleje.

Du kan vælge at få den nye lejlighed totalt istandsat med nye gulve, fodlister, nymalede vægge samt nyt køkken.
Brabrand Boligforening finansierer istandsættelsen af den nye lejlighed, og du betaler en huslejeforhøjelse.

Nyt køkken

Hvis du har købt et nyt køkken, og det er finansieret af Brabrand Boligforening, så betaler du en forhøjet husleje. Når du flytter, skylder du ikke mere på det køkken. Du kan vælge at få et nyt køkken i den nye lejlighed mod igen at betale en forhøj­et husleje – præcis som i den gamle lejlighed.

Du kommer altså ikke til at betale for de to nye køkkener. Kan det bedre betale sig at flytte det nye køkken fra den gamle lejlighed med til den nye lejlighed, er det også muligt.

Indskud

Det indskud, du har i den gamle lejlighed, flyttes med til den nye lejlighed på uændrede vilkår. Betaler du af på lån til indskud i den gamle lejlighed, videreføres dette blot til den nye lejlighed.

Forbedringer i boligen

Har du udført forbedringer i den lejlighed, du skal flytte fra, så får du dem godtgjort, hvis de hører ind und­er råderetten, og de er godkendt af Brabrand Boligforening. Er de endnu ikke godkendt af boligforeningen, opfordrer vi dig til at kontakte din varmemester.

Ingen tvinges væk

Brabrand Boligforening garanterer, at der er boliger nok til de beboere, der ønsker at blive boende i området. Der er altså ingen beboere, der bliver tvunget væk fra området mod deres vilje på grund af Helhedsplanen.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-05 juni

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2011-05 juni side 7
i sektionen INDSTIK: Helhedsplan

forsiden af magasinet 2011-05 juni

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data