Uffe rumler lidt med Rytmeboksen

om Herlighedsværdi

Da vi i går sad på vor dejlige og sydvendte altan, gik det til fulde op for mig, hvorfor vi betaler ”herlighedsværdi” for denne lejlighed.

DSB-byggeri

På den anden side af Sonnesgade er DSB i gang med et byggeri, der vil resultere i en ny fabrikshal, der får en højde af ca. 19-20 meter samt en skorsten, der hensynsfuldt leder røg og andre affaldsprodukter væk i ca. 28 meters højde. Målene er efter de sidste oplysninger (de første sagde henholdsvis 14 og 23 meter – men som en klog politiker sagde: ”Man har et standpunkt, til man finder et nyt”)

Den muntre byggeplads ved Sonnesgården

Den muntre byggeplads ved Sonnesgården

Det muntre byggeri

Denne byggeplads forsyner os med megen munterhed og gode oplevelser: det er da f.eks. næsten ikke til at stå for, når de muntre små gravkøer flytter jord fra et hul til et andet – eller når de smukke lastbiler elegant bakker rundt mellem jordbunker, cementrør og jernstativer, medens de udstøder små pikante dyt for at sikre, at alle hører, at her kommer vi!!

Sidst men absolut ikke mindst er fornøjelsen ved at følge min yndlingsmaskine: den høje, flotte ”banke-frederik”, der med usvigelig præcision og konstans banker den ene betonpille i jorden efter den anden.

Gennem 3 måneder – dog med 14 dages ferie indlagt – har vi fulgt denne herlige maskine, der af hensyn til vor morgensøvn først starter kl. 07.00 og ligeledes med sans for nabohensyn slutter allerede kl. 17.30

Elegant hæves betonsøjlerne op til lodret, hvorefter de med små lette dunk bankes i jorden efter et sirligt og smuk mønster, der efterhånden har ændret den kedelige plads til et sandt kunstværk med smukke mønstre, der må kunne gøre andre kunstnere gule af misundelse.

De dejlige dunk

Og så det absolut væsentligste: de dejlige og konstante dunk, der efterhånden har fået ændret hjerterytmen hos samtlige beboere og har fået os alle sammen til at gå på en helt ny og spændende måde.

Elegant og muntert hopper vi af sted til den insisterende rytme, der får te, kaffe og andet drikkeligt til at skvulpe og efterlade spændende og udfordrende mønstre på duge og borde. Mange timer kan vi få til at gå med at finde de bedst mulige tolkninger, medens vi føler en gysende fryd ved at fornemme, hvordan det må opleves at bo i jordskælvsområder og betragter de små revner, der opstår i vort solide og gennemførte byggeri!

Kloakvæsnet graver

Jo, vi får rigtig meget for herlighedsværdien, specielt når de kommunale værker samtidig sætter hele deres arsenal af ligeså muntre og spændende gravkøer ind for at grave små rør ned, og samtidig stoppe for den stærkt generende trafik i Sonnesgade.

Ingen af Sonnesgårdens beboere kunne finde på at klage over den smule besvær med at forcere jordbunker, rør, skilte og betonklodser, og stor overbærenhed udvises i situationer, hvor en af de muntre gravkøer i kådhed kommer til at bide et vandrør over, så det sene besøg på badeværelset må udsættes på ubestemt tid.

I Sonnesgården er udsigten fra 4. sal særlig smuk. Derfor har Brabrand Boligforening udnyttet reglerne for almene boliger til at hæve huslejen for de boliger, der har nogle særlige værdier. Kvadratmeterprisen på 4 sal er derfor 10% højere end på de øvrige etager.
Denne metode til differentieret husleje er ikke anvendt i andre afdelinger.

Noget sådant må fortrænges eller som Peter Plys sagde, da han sad fast i udgangen fra Ninka Ninus: ”Vi du så ikke læse en stimulerende bog, en, der kan bringe trøst og lindring til en bjørn i klemme og stor tranghed?”

Sonnesgårdens rytmebox

Nej, alle synes at nyde situationen, og de konstante dunk er efterhånden blevet en fast del af vor hverdag og kan vel egentlig på længere sigt blive en slags rytmeboks, efter hvilken alle arbejder kan udføres og tidsmåles f.eks udvendig maling af træværk, udskiftning af termostatventiler, eller i vintermånederne kan dunkene lægge den faste rytme for snerydning.

Jo, vi bør virkelig betale vor pålagte herlighedsværdig med glæde i lighed med vor pålignede skat!

Ingenting er så alvorligt,
at man ikke kan tage gas på det

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-08 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2011-08 Oktober side 13
i sektionen Klummerne

forsiden af magasinet 2011-08 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data