Afdelingen, hvor folk kan nyde den rige natur

Med andre øjne har denne gang besøgt afdeling 12, Thorsbjerg

Thorsbjerg_ser_flottest_ud,_når_blade_på_træerne_er_sprunget_ud._JPG

Træerne er blevet store. Græsset er grønt, og hækkene omkring haverne er ved at springe ud den dag, Skræppebladet besøger Thorsbjerg. I år er buskene blevet beskåret, men normalt er der et væld af lilla syrener, der sammen med det lilla stål på bygningerne understreger den tætte sammenhæng mellem byggeri og natur i området.

Med andre øjneVi bliver mødt af Linda Adamsen og Lise Ledet fra afdelingsbestyrelsen samt Poul Thomassen, der flyttede ind i juni 1990 som den første i sin lejlighed. Lise Ledet, der også har boet her fra starten, kan afdelingens historie udenad og kan fortælle mange detaljer.

Der er 143 lejligheder, heraf 30 ungdomsboliger. Lejlighederne er på to, tre eller fire rum. Alle lejligheder er bygget op omkring badeværelset i midten. Der er 3 vaskerier og 3 tørregårde. Desuden har Thorsbjerg seks gæsteværelser, som bruges flittigt af beboerne til deres overnattende gæster.

Beboerhuset Stenhytten

Midt i byggeriet ligger beboerhuset Stenhytten. Der er blandt andet en stor sal og et flot tårn, hvor der på øverste etage er et mødelokale. Salen lejes ud til afdelingerne på Holmstrup Mark samt til de ansatte. Lise Ledet administrerer huset.

Poul fortæller, at han har været til bryllupsfest med 62 gæster her. Stenhytten har også et musikrum, der bruges som øvelokale af lokale musikere, og salen bruges hver uge af et harmonikaorkester, og en jagttegnsforening holder kursus her. Selv arrangerer Thorsbjerg fester ved sankthans, jul og fastelavn. For skolebørn er der også sommeraktiviteter med støtte fra Aarhus Kommune.

Selvom det ligner et tårn, hedder det faktisk Stenhytten.

Selvom det ligner et tårn, hedder det faktisk Stenhytten.

Fordele og ulemper

I begyndelsen flyttede mange ind med en vældig pionerånd. Placeringen af badeværelset i midten af boligen, der giver nogen ekstra vinkler i lejligheden, var en sjov udfordring. Der var ikke plads til store ting, så man måtte indrette sig med lidt mindre møbler og finde kreative løsninger.

Engang var her rigtig mange børn, men mange par flytter efter første barn. Huslejen er også forholdsvis høj, så det kan være svært at konkurrere med udbetalingen til et parcelhus. Til gengæld er mange glade for, at de må holde hund og kat, og for den rige natur i området.

Afdelingen er en del af grundejerforeningen Bifrost, der består af Thorsbjerg og Odinsgården, et privat udlejningsbyggeri, fire andelsboligforeninger, to dagtilbud og Skjoldhøj Kirke. Området er i reparationsalderen og samarbejder om ensartet beskæring af beplantning med videre.

Esben Trige viser motionsstien i den gamle have frem.

Esben Trige viser motionsstien i den gamle have frem.

Til sidst går vi op i den gamle have, der oprindeligt hørte til et husmandssted. Den tilhører grundejerforeningen, men Thorsbjerg har fået lov til at anvende den og har stillet motionsredskaber op. De bruges meget af dagtilbuddene. Midt i haven står en bålhytte til brug for alle.


På besøg hos en børnefamilie

Vi besøger familien Lise Hansen og Jacob Sørensen med sønnen Niels på to år. Jacob bliver færdig som økonom til sommer og var på arbejde, da vi kom. Lise er historiker og har arbejdet i Den Gamle By og hos Grundfos.

Lise Hansen har sammen med skræppebladets udsendte besøg af Linda Adamsen, Lise Ledet og Poul Thomassen.

Lise Hansen har sammen med skræppebladets udsendte besøg af Linda Adamsen,
Lise Ledet og Poul Thomassen.

”Det er sjovt at se, hvordan folk indretter sig,” bemærker Linda Adamsen, der er fulgt med Skræppens udsendte på besøg.

”Det er meget forskelligt”. Lise Hansen siger, at en treværelses i jordhøjde passer fint til en familie med hund og barn. I haven er indrettet en indhegning til hunden, der gerne vil lege med naboens hund. Lise og Jacob kom til Århus for at læse og boede dengang på Bronzealdervænget, så de kendte området.

”Men egentlig kom vi begge fra bøhlandet,” siger Lise Hansen. ”Det her er midt imellem. Her tager det 20 minutter på cykel at komme ind til byen. På landet kører ingen busser i weekenden. Det er et godt sted at have børn og hunde. Det kan anbefales. De mange forskellige beboere gør det spændende”.

Lise, med sønnen Niels på armen, i deres dejlige treværelses lejlighed

Lise, med sønnen Niels på armen, i deres dejlige treværelses lejlighed


Afdeling 12, Thorsbjerg

Afdelingen er opført i 1988/90
143 lejemål. Foruden ungdomsboliger 2-, 3- og 4-værelseslejligheder
10 fireværelses lejligheder er i to plan
6 fireværelses lejligheder er i et plan
Hele byggeriet er i to etager
Husdyrhold er tilladt

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2016-04 Maj/juni

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2016-04 Maj/juni side 4-6
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2016-04 Maj/juni

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data