Kan det betale sig at reparere?

Forbrugerrådet Tænk mener, at det skal kunne betale sig at reparere elektronik

Af Elsebeth Frederiksen

I kender det godt: Mobiltelefonen, blenderen eller brødristeren går i stykker, og de fleste smider det ud, fordi det ikke kan betale sig at reparere. Ofte koster det  mere at reparere dem end at købe nyt. Hvis producenten ikke kan finde en fejl, skal der ofte betales et gebyr, eller måske gælder garantien ikke. Udover at det er irriterende og dyrt at skulle købe nyt hele tiden, er det heller ikke godt for miljøet.

Dette vil Forbrugerrådet Tænk gøre noget ved. I deres kampagne ”Det holder ikke” opfordrer de forbrugerne til at medvirke til deres underskriftsindsamling.

Man underskriver følgende tre punkter:
• Producenter skal oplyse produktets forventede levetid. Reservedele og opdateringer skal være tilgængelige i hele den forventede levetid.
• Alle væsentlige dele på produktet skal kunne repareres eller udskiftes.
• Undersøgelsesgebyrer i reklamationsperioden skal fjernes.

Tænk vil bruge underskrifterne til at presse producenter og forhandlere til forandring. Inde på Tænks hjemmeside kan du også skrive din historie, hvis du har haft problemer med at få byttet eller repareret noget.

Gå ind på siden:
taenk.dk/detholderikke

Hvis du kender til andre kampagner eller grønne tips, så skriv ind til os på redaktion@skraeppebladet.dk




Del eller print denne side:  



 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt