Mindretalsbeskyttelse giver bredere repræsentation

Læserbrev

Når der er valg til afdelingsbestyrelserne i Brabrand Boligforening, skal vi stemme på det antal personer, der skal vælges. Det lyder måske også ganske fornuftigt, og det er sikkert den måde, det har foregået på i mange år.

Men en hyppig anke mod deltagelse i beboerdemokratiet er, at det altid er de samme, der stiller op, og det altid er de samme, der bliver valgt.

En løsning på det kan være at indføre en ny valgprocedure, der begrænser det antal stemmer, der kan afgives, til én over halvdelen af det antal pladser, der skal udfyldes.

Så hvis der skal vælges fem, kan der højst afgives tre stemmer (2,5+1, og fjern decimalen), eller hvis syv, kan der højst afgives fire stemmer (3,5+1, og fjern decimalen).

På den måde kan beboerne ikke bare genvælge bestyrelsen år efter år, fordi stemmerne bliver fordelt mellem kandidaterne, sådan at en kandidat, der måske normalt ikke ville have nok stemmer til at komme i bestyrelsen, får mulighed for det.

Det kaldes mindretalsbeskyttelse og er blevet brugt i mange år i en lang række demokratiske organisationer, såsom partier, interesseorganisationer, foreninger og så videre.

Ved at indføre det i Brabrand Boligforening kan beboerdemokratiet få et pust ved at give større incitament for mindretalskandidater at stille op, sådan at et bredere udsnit af afdelingens beboere kan blive repræsenteret og dermed give mere kvalificeret debat og beslutninger, der er i flere beboeres interesse.

Christian Andersen
Janesvej 33,1,-1
8220 Brabrand

Arkivfoto (kun online) af Ulrik Ricco Hansen

Arkivfoto (kun online) af Ulrik Ricco Hansen

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2017-03 Maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2017-03 Maj side 18
i sektionen Læserbreve

forsiden af magasinet 2017-03 Maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data