Vedrørende renovering af Søvangen

Læserbrev

Mandag den 29. januar 2018 var der indkaldt til spørge-cafe i Søvangens beboerhus.
Der blev talt om mange forskellige ting i forbindelse med renoveringen i Søvangen.

Som beboere bliver vi mere og mere frustrerede over, hvad der egentlig skal ske under renoveringen.
Mange ting er langt fra det, vi stemte om i 2016.

Blandt andet er det nu besluttet, at der skal nye gulve i alle husene, og at beboerne i den forbindelse skal genhuses.

Jeg vil i den forbindelse ikke undlade at gøre opmærksom på, hvem der bebor husene. I langt de fleste huse er det folk over både 80 og 90 år. For disse mennesker er det et alvorligt indgreb i deres tilværelse, som de har meget svært ved at forholde sig til.

Jeg vil derfor alvorligt anmode om, at det bliver gjort så lempeligt som muligt, da det ikke er muligt for disse beboere at gå på hverken 1. sal eller mere – langt mindre kan de bære deres varer op til lejligheden.

Hvis vi absolut skal genhuses, vil jeg bede om, at der bliver opstillet pavilloner i området, da det vil være den bedste løsning for beboerne.

Med venlig hilsen
Inge Cassøe
Annettevej 49
8220 Brabrand

Vi har forelagt dette læserbrev for projektleder Morten Meldgaard Christensen, der beklager, at han ikke i dette nummer kan nå at svare fyldestgørende, men at der senere på året kommer et beboermøde, hvor punkterne i dette læserbrev bliver belyst.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2018
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt