Beboerdemokrati i Brabrand Boligforening

Hvor stor er afdelingsbestyrelsernes involvering?

Tekst Laurits Bloch. Foto (kun online) af Kirsten Hermansen og Lena Lundager

Søvangens renovering
De fleste af boligerne i Søvangen er utætte, skimmelsvampbefængte og dårligt isolerede. Søvangen rummer ialt 444 boliger, 11 erhvervslejemål, tre institutioner, 98 garager, beboerhus, en vaskeri- og storskraldsbygning samt en lager- og materielbygning.

Bebyggelsen betegnes som et ”ikonisk” byggeri, og udseendet ønskes bevaret af såvel beboerne som Landsbyggefonden og kommunen, Der bor mange ældre, og der næres stor ængstelse hos mange over, hvordan renoveringen vil belaste dem både praktisk og økonomisk.

Fra møde om renovering i Søvangen (september 2018)

Fra møde om renovering i Søvangen (september 2018)

Aarhus Byråd har den 24. april 2019 godkendt økonomien i en renovering af afdeling 2, Søvangen.
Renoveringen er på dette tidspunkt beregnet til at skulle koste 450 millioner kr. Kommunen har blandt andet vedtaget et ”mindre” tilskud og en stor lånegaranti til projektet, og dette er nødvendigt, for at boligforeningen kan skaffe den resterende del af de 450 millioner kr. med bistand fra Landsbyggefonden og i nogen grad af egne midler.

Afdelingsbestyrelsens involvering i renoveringsopgaven
Forud har boligforeningen og afdelingsbestyrelsen beskæftiget sig med renoveringsopgaven i 10 år.

Siden 2013 har der jævnligt været lagt op til beslutninger i afdelingsmødet om renoveringen. Fra 2015 blev arbejdet intensiveret med mange drøftelser og hyppige ekstraordinære møder i afdelingsbestyrelsen med deltagelse af mange skiftende personer fra administrationen. Det fungerede, som om at det mest var enkelte detaljer, som afdelingsbestyrelsen blev hørt om, og noget overblik over den samlede renovering blev det ikke muligt at skaffe sig. Afdelingsbestyrelsen kunne ikke få svar på deres spørgsmål.

Der udviklede sig en utryghed i afdelingen om projektets indhold, og på grund af afdelingsbestyrelsens langt større tidsanvendelse end nødvendigt, har afdelingen siden søgt at få beskrevet, hvordan afdelingen konkret kunne blive involveret i det videre arbejde med henblik på bedre indsigt og en mere effektiv tidsanvendelse.

Forslag til effektiviseringer

Afdelingsbestyrelsen ønskede sig bl.a. levnet mulighed for at tage stilling til:

  1. Byggeprogram – eller bygherreoplæg
  2. Skitseprojekt/forprojekt og
  3. Detailprojekt/hovedprojekt

I et fællesmøde mellem afdelingsbestyrelserne fra afdeling 1 og afdeling 2 og foreningsbestyrelsen, der bestyrer hele Brabrand Boligforening, præciserede foreningsformanden, at afdelingsbestyrelserne bærer ansvaret for på et afdelingsmøde at anbefale det projekt, der skulle godkendes af Landsbyggefonden. Såfremt afdelingsbestyrelsen skal leve op til dette, forudsætter det vel også, at afdelingsbestyrelsen kender projektet og hele projektet.

Disse værker er omfangsrige; men de mest nødvendige for at styre hele renoveringen. Om afdelingen vil få indsigt heri, er der ikke modtaget nogen tilkendegivelser om. Der er modtaget enkelte summariske eller enkeltdele af de ønskede materialer, og afdelingsbestyrelsens medlemmer bliver meget ofte mødt af beboere, der ønsker en eller anden detalje oplyst, som ikke kan besvares. Etableringen af projektkontoret i bebyggelsen råder dog i nogen grad bod herpå. Men afdelingsbestyrelsens usikkerhed om projektets indhold er ikke afhjulpet.

Projektkontoret i afdelingen har oplyst, at honorar for projekteringen, bl.a. de tre nævnte ”hovedværker”, afholdes ud af en post, der sædvanligvis sættes til 20 % af byggesummen – altså 90 millioner kroner. Posten dækker dog også andre udgifter såsom gebyrer til kommunen for byggesagsbehandling, eventuelle advokatudgifter og meget mere; men en betydelig del af beløbet er til arkitekternes og ingeniørernes projekteringsudgifter.

Laurits Bloch (fra <a href="/blad/2018-06/afdelingerne/afd-2-huslejen-i-soevangen-i-ro-for-tredje-aar-i-traek/">afdelingsmøde september 2018</a>)

Laurits Bloch (fra afdelingsmøde september 2018)

Konklusion
Når nu der anvendes betragtelige beløb på udarbejdelse af de forskellige væsentlige projektbeskrivelser, der dybest set skal tjene til bygherrens styring af renoveringen, synes det indlysende, at materialet også anvendes i beboerdemokratiets afdelingsbestyrelser.

Herved skabes der overblik og fuld indsigt i renoveringen, og der spares meget tid til en masse spørgsmål, der så bliver overflødige. Afdelingsbestyrelsernes utryghed ved, om det ene eller det andet er medtaget i projektet, kan fjernes, og man kan fremskaffe en forklaring, hvis noget er udeladt.

Repræsentantskabsmedlemmer fra et flertal af de af boligforeningens afdelinger med renoveringsprojekter og flere afdelingsformænd har også givet udtryk for en manglende indsigt i renoveringsopgaverne. Hvis beboerdemokratiet skal have en mening i vor boligforening, så er der al mulig grund til at gå ind i en bedre organisering af beboerdemokratiets stilling i renoveringsopgaverne.

Der er flere steder i faglitteraturen beskrevet, hvordan dette kan ske, f.eks. ved at afdelingsbestyrelsen repræsenteres i administrationens projektgruppe for renoveringen. I de anbefalinger, der er givet af Landsbyggefonden med flere i ”Renoveringsguide” for 1940’erne og 1950’ernes boligbebyggelser i afsnit fem om ”Proces og økonomi”, findes yderligere en række gode forslag om organiseringen af renoveringsopgaven.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt