Gellerupparken holder infomøde og torsdagscafeer om udviklingsplanen
Udviklingsplan
Arkivfoto (kun online) af Bo Sigismund
Det er snart sommerferie – af den grund og på grund af corona er der stilstand i forhandlingerne om en ny Helhedsplan for Gellerupparken. Afdelingsbestyrelsen ønsker alligevel at invitere beboerne i de nedrivningstruede blokke til et informationsmøde, hvor de kan komme og stille spørgsmål og måske få svar – eller også bringes spørgsmålene videre.
Derudover genoptages torsdagscafeerne i boligforeningens foyer. Her kan beboerne i nedrivningsblokkene kigge forbi til en snak med medlemmer af afdelingsbestyrelsen og høre nærmere om, hvad der foregår i forhandlingerne lige nu.
Helhedsplan-infomødet holdes 1. juli kl. 19.00 i E&P Huset.
Helhedsplan Café holder åbent torsdag den 16. juli og 6. august kl. 15.00-16.30 i boligforeningens foyer.