Skrap kritik af renoveringen på Baunevej

Information, planlægning og aftaler er en by i Rusland, mener utilfredse beboere i afdeling 21

tekst og fotos Helle Hansen samt privatfoto

148 mails har Lars Pedersen foreløbig sendt af sted til Brabrand Boligforening i forbindelse med renoveringen af hans punkthus på Baunevej i Hasselager. En renovering, der vel at mærke stadig er i gang.
”Vi er nu i uge 16, men vi skulle have været færdige i uge to,” siger han og kigger ud i haven, hvor der er gravet en bred rende i græsplænen, og rundt om huset løber en dyb grøft, fordi soklen er ved at blive renoveret.

”Sidste år i maj fik vi besked om, at vi skulle rydde alt væk tre meter rundt om huset. Så hele sidste sommer kunne vi ikke rigtig benytte vores terrasser, men der skete aldrig noget, ud over at vinduerne blev skiftet i uge 27. Næste gang, vi så håndværkerne, var i november. Faktisk er de først begyndt at arbejde i haven her tirsdag efter påsken,” fortæller Lars Pedersen, der har boet 12 år i huset sammen med Bettina Rasmussen. Før da boede han 13 år i et af afdeling 21’s små rækkehuse.
Renoveringen af selve huset startede den 1. november, og efter planen skulle arbejdet have været færdigt to uger efter nytår.

”Boligforeningen talte endda oprindeligt om, at man ville forsøge at blive færdig før jul,” fortæller Lars Pedersen, der nu frygter, at det bliver hen omkring sommer, før fejl og mangler er rettet.

Arbejdet i haven om huset på Baunevej skulle have startet sidste år, men kom først i gang efter påske i år.

Kaos i stuen i julen

”Jeg kan simpelthen ikke forstå, at der kan opstå så mange problemer i en hel almindelig renovering. Det kan kun bunde i, at der ikke har været en, der har holdt ordentligt øje med, hvad der er foregået,” siger Klaus Rahbek, der selv er elektriker.
Sammen med sin kone, Iben, har han boet 30 år i et af nabohusene. Her har de oplevet at skulle rykke ind og bo tre måneder i husets stue på 45 kvadratmeter, mens værelserne er blevet sat i stand.

”Lige pludselig skulle håndværkerne også skifte radiatorerne inde i stuen, og så var vi nødt til at fjerne alt langs med vinduer og i kravle rundt over rørene i et par uger,” fortæller Iben Rahbek og viser et billede af, hvor trang pladsen var.

”Forinden var håndværkerne kommet og havde slukket for varmen, det tog ti minutter at lukke det ned. Men der gik tre uger, før de begyndte at arbejde med radiatorerne. Imens havde vi en el-radiator og nåede at få en varmeregning på 8.000 kroner, som dog blev betalt af renoveringsprojektet,” fortæller Klaus Rahbek.

”Arbejdet foregik hen over jul og nytår, som blev helt ødelagt for os. Vi burde få en reduktion af vores husleje, når vi i flere måneder skal bo på et meget mindre areal,” mener Iben Rahbek, der har haft en spøjs oplevelse med håndværkerne.
Det nye spejl til badeværelset var i restordre, så Iben Rahbek satte et gammelt Ikea-spejl op på håndvasken. Pludselig havde en håndværker limet spejlet op på væggen. Da fejlen blev opdaget, sad det så fast, at håndværkeren bare satte det rigtige spejl fast oven på Ikea-spejlet.
”Det er noget forfærdeligt sjusk,” siger Iben Rahbek. Ikea-spejlet hænger stadig bag det nye spejl.

Iben og Klaus Rahbek måtte bo på få kvadratmeter i stuen og samtidig opleve, at radiatorerne skulle skiftes midt i det hele.

Flyvende toiletter

Naboerne fortæller også om nye toiletter, der nærmest er blevet kastet ind i badeværelserne og er vidt forskelligt placeret i hvert hus. Hos Lars Pedersen står det op ad håndvasken, cirka 15 centimeter ud fra væggen.
”Vi har fået aftalt, at det skal rykkes på plads. Men det er jo dobbeltarbejde,” kritiserer Lars Pedersen, der sammen med naboerne har den oplevelse, at en stor del af renoveringsarbejdet er lavet af lærlinge, og at mange af tingene måske derfor er gået galt. Der har ikke været nogen ansvarlig, der har holdt øje, mener de.

Genhusningstilbud uden hund

Elsa Maria Lønskov har boet 10 år i et af rækkehusene på 54 kvadratmeter. Hendes oplevelse har været, at renoveringen har været hård ved hende både fysisk og psykisk.
For det første skulle hun selv pakke og flytte alle sine ting, da renoveringen startede, der var ingen hjælp at hente fra boligforeningen, selv om hun har slid i både ryg og nakke. Og så var det også et problem overhovedet at finde et sted at bo imens, fordi hun har en hund, det må man gerne have i afdeling 21. Det eneste tilbud om genhusning, hun modtog fra boligforeningen, var en etværelses lejlighed i Gellerup, men her fik hun besked om, at der ikke kunne gives dispensation til at have en hund med. Den måtte hun så sende på pension, fik hun at vide.
Det endte med, at Elsa Maria Lønskov selv fandt tre forskellige steder, hun kunne bo i løbet af de to en halv måned, hun ikke kunne bo hjemme.

”Jeg blev lovet, at jeg kunne flytte retur 15. december, men pludselig kunne det først lade sig gøre den 19. december. Men jeg skulle bare hjem, for der var fyldt med skimmel der, hvor jeg boede midlertidigt. Men da jeg kom retur, lignede det lort,” fortæller Elsa Maria Lønskov.
”Håndværkerne havde overhovedet ikke gjort rent, er der ikke noget, der hedder slutrengøring?”

Efterfølgende har hun oplevet, at der er mange ting, der er problemer med; for eksempel ser malingen på væggene i toilettet ud som om, at den er rullet på med en beskidt rulle.
”Nu står det så i synsrapporten, så jeg ikke bliver beskyldt for det, den dag jeg skal flytte. Men hvorfor skal jeg nu leve med, at noget ser så grimt ud?” spørger Elsa Marie Lønskov, der ikke forstår, at boligforeningen tillader, at håndværkere får lov at levere så dårligt et stykke arbejde.
”Da jeg flyttede tilbage, havde de meget travlt med, at jeg skulle flytte alle min møbelkasser fra Boxit-containeren, ligesom tingene i mit skur skulle retur fra en anden container hurtigst muligt. I dag, tre måneder senere, står begge containere her stadig.”

Fra venstre: Iben og Klaus Rahbek, Lars Pedersen, Bettina Rasmussen og Elsa Maria Lønskov er utilfredse med renoveringen i afdeling 21.

Kompensation for støj og larm

Naboerne fik for nylig et brev fra boligforeningen med besked om, at de ville modtage 8.000 kroner i kompensation for gener i forbindelse med støj og larm, men det har ikke gjort dem mindre kritiske over for forløbet med renoveringen.
“Det er da rart at blive påskønnet, efter alt vi har været igennem. Men vi skrev retur, at vi ikke synes, at beløbet rækker ret langt,“ siger Lars Pedersen og fortæller, at de har modtaget svar fra projektchef Jens Martin Møller, der lover at kigge på, om det er muligt med yderligere kompensation, når hele renoveringsprojektet er afsluttet; det skal dog kunne håndteres inden for projektøkonomien.
Det, tror Lars Pedersen ikke, bliver til noget.
“Der er stadig mange ting, der mangler at blive rettet. Så længe de ikke er det, synes jeg ikke, at vi er færdige. Jeg forstår ikke, hvorfor fejlene ikke bare bliver rettet. Det er træls at gå og vente.”

Fakta

Afdeling 21, Hasselager, består af fire enkeltstående punkthuse bygget tilbage i 1967 sammen med 13 små rækkehuse på 54 kvadratmeter. For godt 10 år siden blev en tidligere børnehave på Hasseltoften bygget om til fem fireværelses boliger i to plan, der også er en del af afdelingen.I rækkehusene og punkthusene består den indvendige renovering af nye badeværelser med gulvvarme, nye radiatorer, nye vand- og varmerør, nyt ventilationssystem, nye el-tavler og malerarbejde. Den udvendige renovering består i nye vinduer og vinduesrammer, ny hoveddør, sokkelisolering, nye fjernvarme- og vandrør. Facaderne forskønnes desuden ved, at vindfanget fjernes, og udhænget males.