Nyt fra forenings­bestyrelsen

Vi sender fra foreningsbestyrelsen et medlem til hvert af de mange beboermøder i august og september, hvor man blandt andet vedtager budget og husleje for 2026.

Vi fik derfor fra vores administration et forslag til en kort redegørelse, som vi kan bruge som udgangspunkt på beboermøderne. Hvis der er særlige forhold i den pågældende afdeling, for eksempel i forbindelse med en ubehagelig huslejestigning, en helhedsplan eller en renovering, tilføjer vi ofte lidt mere. Og vi oplæser ikke nødvendigvis redegørelsen ordret. Så man kan altså godt have oplevet at få en noget anderledes udgave.

Vi bringer her forslaget til redegørelse:

Tak for muligheden for at komme med en kort status for arbejdet i det foreningsdækkende beboerdemokrati på vegne af foreningsbestyrelsen. Vi har i bestyrelsen et særligt fokus på at sikre, at vi med den fælles drift af boligforeningen holder en sparsommelig linje, så vi modvirker et pres på huslejerne.

Sidste år kom boligforeningens regnskab ud med et lille plus, og for det kommende budgetår holdes stigningen i administrationsbidraget på 2 procent. Vi har også fokus på både at sikre god kvalitet og lavere priser på de håndværkerydelser, vi får leveret. Det sker bl.a. ved, at der i år gennemføres udbud på boligforeningens køb hos håndværkere.

I år er boligforeningen atter blevet en byggende boligforening, og først i det nye år begynder vi udlejningen af 60 nye lejligheder i den ny afdeling Skovlund i Hasselager. I de kommende år vil der også blive opført nye afdelinger i blandt andet Tranbjerg, Risskov og Lisbjerg. I bestyrelsen arbejder vi også med gennemførelsen af planerne om omdannelse i Gellerup. Fokus i den offentlige debat drejer sig især om retssagerne mod staten. Hvis sagerne går den danske stat imod, kan det medføre væsentlige tab for beboerne og boligforeningen. Her forventer foreningsbestyrelsen, at i den situation vil
staten kompensere vores tab. Afslutningsvis vil jeg ønske et rigtig godt afdelingsmøde. Endnu en gang tak for ordet og for jeres engagement i boligforeningen.

2012.08.28.Keld Albrechtsen. Foto.Lars Aarø. Fokus

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2025-05 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2025-05 Oktober side 13
i sektionen Foreningen

forsiden af magasinet 2025-05 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data