Pandekagedagen markeret med fællesspisning

Mad og meninger med indbygget dialog er et nyt mødeforum i Gellerup

Tirsdag den 17. februar, to dage efter fastelavnssøndag, var det i år international pandekagedag, og det blev i Gellerup markeret med en fællesspisning i Samlingshuset, hvor desserten selvfølgelig var pandekager. Dagen, der også er kendt som “Hvide Tirsdag”, fejres altid den første tirsdag efter fastelavn, som også er dagen før aske-onsdag. Traditionelt markerede man i gamle dage den sidste dag inden den 40 dage lange kristne faste, hvor man skulle bruge sine rester af “hvide” råvarer som mel, mælk og æg, hvilket førte til traditionen med at bage pandekager.

I år falder den kristne faste sammen med den muslimske ramadan, som startede om aftenen onsdag den 18. februar. Og det var anledningen til emnet faste, som der blev snakket om rundt ved bordene i Samlingshusets store sal, hvor over 70 børn og voksne var mødt op.

Det blev en hyggelig aften, der blev indledt med et kort oplæg om den kristne faste af sognepræst Karen Huus, der fortalte, at i dag er det mere moderne at faste ved måske at holde sig fra facebook eller mobiltelefonen. Fra Fredens Moske deltog imam Khaled Edwan, som fortalte om den muslimske faste, ramadan, som i år falder sammen med den kristne, men hvor muslimer i stedet faster fra solopgang til solnedgang og slutter af med den store eid-fejring, når der er gået 30 dage.

Efter de to indlæg blev der serveret rullekebab, der jo er lavet med et fladt, hvidt brød. Og rundt ved bordene blev der snakket og diskuteret og delt oplevelser og opskrifter på pandekager fra alverdens egne. Inden desserten med hjemmebagte pandekager blev serveret, blev alle opfordret til at finde et nyt bord at sætte sig ved. Så med nye ansigter rundt ved bordene fortsatte snakken om aftenens emner, og der kom også ideer til den næste dialog-middag, som forventes at finde sted enten lige før eller efter sommerferien.

Mad og Meninger var arrangeret af Ung i Aarhus, Det boligsociale hus, Bydelsmødre og Gellerupparken.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2026-01 Februar

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2026-01 Februar side 19
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2026-01 Februar

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data