Afd. 3: Ny varmemester på vores telefonsvarer?

Afdeling 3: Skovgårdsparken

Læserbrev og svar


af Margit Fohlmann

Det var rart at høre fra afd. III’s bestyrelse, at der nu bliver sagt og skrevet noget angående vores renovering. Om det så bliver højhuset først, er ligegyldigt. I er jo i et dilemma på grund af det. Havde det kun været selve afdelingen, så ville det nok have været lettere, tror jeg. Nå, men med en nyvalgt til Skræppen tror jeg, at Birgit vil holde os orienteret. Vi vil i hvert fald gerne høre nærmere om, hvad I fik lovet til mødet den 1.2.2008 fra Landsbyggefonden.

Jeg læste også, at en af vores anonyme beboere havde fortalt om nytårsaften. Jeg og andre oplevede en hensynsløshed til helt ud til klokken 3 om morgenen. De brændte tivolis årsbudget af, smed ting ind i opgangene. Jeg og andre var bange, for det blev smidt ud af vinduerne. For så kunne man nemlig ramme nogle, og det var åbenbart sjovt.

fyrvaerkeri-farve.jpg

Hvert år fra november til januar får de poser med fyrværkeri, og alderen er 6-7 år. De render ude til midnat, og vi ringer ikke til politiet. Vi lukker vores vinduer og håber, at intet brænder af. Men det er nu, som vi er i Irak under angreb. Så vi nøjes med at se billeder uden lyd i tv fra landet, når de viser det.

Det er, som om der er et raseri og had til os her i afdelingen. Med hærværk og ødelæggelser og sparken til alting. Vi kommer det aldrig til livs, fordi vi ikke står frem og forsvarer vores sted. Det er ok med regler, I sender ud, men de bliver rent ud sagt grinet ad. Det er fordi, personalet skal holde øje med synderne. Men det er jo håbløst på forhånd, for så skal de og os tage det ubehagelige. Nogle gange trusler og mere, døre lige i hovedet af folk.

Nåh, men jeg håber, at vi snart igen hører fra Birgit, vores nye skræppeansvarlige fra afd. III, angående renoveringen m.m.

P. S. Det er Kent, der svarer på vores telefonsvarer, det skal vel rettes?

Svar:

Tak for dit læserbrev. Det er altid rart med respons fra beboerne. Det er lidt uklart, om du forventer et svar på dit brev, men da du nævner mit navn et par gange, vil jeg ikke undlade et par kommentarer.

Det forholder sig ikke sådan, at afdelingsbestyrelsen har haft møde med Landsbyggefonden. Afdelingen forventer i øjeblikket svar fra dem, og når det indløber, bliver beboerne selvfølgelig informeret.

Med hensyn til de problemer, du beskriver, kan der nok ikke, som du også selv er inde på, forventes nogen væsentlig forbedring af tingenes tilstand, når beboerne ikke selv reagerer. I må altså klage ad de normale kanaler: Brabrand Boligforenings administration, og hvis der er tale om brud på lovgivningen, er det politiet, der skal kontaktes.

Om Kents stemme på telefonsvareren skal rettes? Jamen, jeg skal da gerne kontakte Lars og høre, om han vil lægge stemme til, eller om vi kan klare os med en røst fra fortiden.

Med venlig hilsen
Birgit Fuglsang

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2008-02 Marts

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2008-02 Marts
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2008-02 Marts

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data