Afd: 3: Så er der sommerferie

Afdeling 3: Skovgårdsparken

Sommerferie – men først lidt nyheder, inden…

af Birgit Fuglsang

… afdelingsbestyrelsens arbejde nok drosler lidt ned; men selvfølgelig arbejder vi videre med de projekter, der er sat i gang. Så har vi ikke lovet for meget.

Så vidt jeg kan se, er Brabrand Boligforenings beretning ikke lagt ud på nettet, så her et par udpluk fra vores helt egen verden:

Antallet af fraflytninger fra Skovgårdsparken er steget med 9%.

Med hensyn til interne flytninger – dvs. flytninger inden for boligforeningen – ligger ‘Skovgårdsparken på tredjepladsen som den afdeling, der tager interne flytninger fra Gellerupparken.’ (beretningen side 22).

‘I Skovgårdsparken er hele 90% af boligerne underlagt fleksibel udlejning.’ (beretningen side 23).

Vores samlede fraflytningsprocent er i år på 26, en udvikling den fleksible udlejning forhåbentlig kan påvirke positivt.

Desværre fraflytter Ole Thvilum afdel­ing­en per 1. August og træder dermed ud af afdelingsbestyrelsen. Ole blev valgt ind i bestyrelsen sidste år og har ydet et stykke arbejde, jeg med vanlig jysk underdrivelse vil kalde ‘over normen’. Tak for det.

Your country needs you!
Ovenstående tab – for det er det – betyder, at afdelingsbestyrelsen nu mangler både et medlem og en suppleant. Dette leder tanken hen på næste beboermøde, som er onsdag den 3. september. Reserver dagen og brug noget af sommeren, når du alligevel ligger med et græsstrå i mundvigen og stirrer op i den blå sommerhimmel, til at spekulere på, om ikke det var noget for lige netop DIG at stille op og tage en tørn i afdelingsbestyrelsen.

På den måde kan DU være med til at præge udviklingen. Og imellem er det såmænd helt sjovt.

Skal vi da slet ikke have en jubilæumsgave?
Jo, den er på trapperne.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt