Energibesparelser er kommet på dagsorden

Både ejere og lejere er interesserede i at spare på eneergien

af Kirsten Hermansen (arkiv foto: Ulrik Ricco Hansen, kun online)

Interessen for at prioritere miljøet er stigende – også hos lejerne i almene boliger.
Et flertal af lejere i almene boliger vil betale mere i husleje og/eller bytte deres personlige forbrug med en reduktion af CO2-forbruget, for at bekæmpe drivhuseffekten.
Det viser en Gallupundersøgelse, som Boligkontoret Danmark har foretaget.
Undersøgelsen omfattede 402 beboere i 61 boligselskaber

Danske familier er klar til hjælpe med at nå Danmarks klimamål. Det konkluderer en konsulent på Dansk Energis hjemmeside. Baggrunden er en undersøgelse, der er foretaget af Capacent Epinion blandt 2.000 boligejere.
Undersøgelsen viser, at 4 ud af 10 boligejere har planer om at investere i energibesparelser inden for det næste år.

Dansk Energi har udviklet koncepter, der giver gode råd, og lidt over halvdelen af de gode råd handler om bedre isolering af huse, trimning af varmeanlæg, udskiftning af vinduer m.v.

Starens Byggeforskningsinstitut  har et igangværende forskningsprojekt og oplyser derom på deres hjemmeside:
”Energiforbruget til opvarmning og ventilation af bygninger udgør næsten halvdelen af Danmarks samlede energiforbrug og koster over 50 mia kr. årligt. I de eksisterende bygninger kan der spares mindst en tredjedel af energiforbruget alene ved at udskifte vinduer og efterisolere de dårligste ydervægge, gulve og tage”.

Realisering af energibesparelser i bygninger
Det er ikke gratis at investere i energibesparelse af  bygninger, hvis disse skal skal leve op til kravene om en miljørigtig bolig, men hvordan tilvejebringer man nødvendig finansiering, støtte eller lånegaranti, uden at man som lejer bliver pålagt ret store huslejestigninger.
Som boligejer har man mulighed for at tage lån i boligens friværdi, en værdi der er steget støt inden for de sidste 8 år, så dermed  kan man tage af en kapital, man har fået gratis.
De svulmende friværdier, har fået ejerne til at investere milliarder i boligforbedringer, og får dem også til at investere i energiforbedringer, der giver varmebesparelser på sigt.

De almene boliger har ikke ”nogen friværdi” at låne i. Dette er en forenklet måde at fremstille det på, men en del af lejernes husleje er jo også renter og afdrag på prioritetslån. Lejen nedsættes dog ikke når disse lån bortfalder, idet nettokapitalen overføres til en dispositionsfond.
Mange ældre almene boliger har dermed indbetalt ”deres friværdi” til Landsbyggefonden, og burde ad den vej kunne få hjælp (lån) til energiforbedringer – eller nedsættelser af deres bidrag til dispositionsfonden – der så kunne ombyttes til energiforbedring­er.
Sådan forholder det sig bare ikke.

Landsbyggefonden – de almene boligers bedste ven?
Renoveringsstøtteordninger er kun rettet mod byggeskader, og det vil sige, at Landsbyggefonden ikke giver lån eller tilskud  til renovering­er/tiltag, der kun sigter på opnåelse af energibesparelser. Der henvises til egen trækningsret m.v. altså egenfinansiering.
Det er nok heller ikke særlig relevant eller forventeligt,  idet Landsbyggefonden i forvejen kæmper med bare at skaffe penge til  at kunne støtte de boligafdelinger, der er allermest nedslidte.

Ifølge artikel i Beboerbladet :
”For tre år siden undersøgte Landsbyggefonden, hvor mange penge, der skulle investeres i de almene boliger, hvis de skulle bevare konkurrenceevnen i forhold til andre boligtyper, og i det hele tager undgå forslumring. Und­ersøgelsen viste, at der over de næste 20 år skal investeres 163 mill. Kr. Fonden har slet ikke penge til at støtte i det omfang, faktisk er der i dag slet ingen penge i Landsbyggefonden. Når der ikke er penge i kassen hænger det sammen med, at regeringen de seneste 10 år har taget ca. 10 mill. kr. fra Fonden til at dække statens udgifter til opførelse af nye almene boliger” oplyser Jesper Nygård til Boligbladet.

Ad den vej er den ingen hjælp at hente, så man må igen konstatere at den almene boligsektor har et efterslæb i forhold til det private boligmarked.
Lejerne vil lige så gerne som boligejerne være med til at der investere i deres boliger med henblik på fremtidige energibesparelser, men det er svært  uden kapital.

Hvor kan almene boliger så få økonomisk støtte og hjælp?
Boligselskaberne har mulighed for at lave kontrakter med de lokale energiselskaber, der leverer både el og varme. Energiselskaberne yder energirådgivning, hvorefter boligselskaberne forpligter sig til at gennemføre de energisparetiltag, som en rådgiver gratis anviser efter en gennemgang af en boligafdeling.
Energiselskabet kan i den forbindelse yde støtte til gennemførelse af energisparetiltaget.
Det er ikke et lovkrav, at indgå disse kontrakter.
Ifølge det lokale energiselskab AffaldVarme i Århus, er man gået i gang med en sådan kontrakt med et  lokal boligselskab (Boligforeningen Ringgården), og når dette er kommet i gang, vil man med de høstede erfaringer tilbyde de andre  boligselskaber en bindende kontrakt om energirådgivning.

Dansk Energis´s energisparepulje giver  mulighed for at støtte energispareprojekter med 25 mio. kr. årligt. Energisparepuljen skal fremme en bredspektret oplysnings- og rådgivningsindsats for energibesparelser, herunder alternative løsninger. En del af midlerne skal gå til lokale rådgivnings- og oplysningsindsatser.
”Udover Energisparepuljen er der ikke mange steder at gå hen for at få en økonomisk håndsrækning”, siger folketingsmedlem Steen Gade, der er formand for det udvalg, der uddeler midler fra puljen.
Beboere i Vollsmose har et energispareprojekt i gang, idet de har fået økonomisk støtte fra denne pulje på 470.000 kr. Dette projekt bygger igen på erfaringer med et tidligere projekt i Albertslund.
Yderligere oplysninger ”Kvindelige Miljøambassadører i Vollsmose” Preben Munch, Odense Andels Boligforening.
Energisparepuljen: Michael Iven, konsulent, Dansk Energi, tlf. 35 300 935 el. 25 291 935.
——
EU´s fonde for innovation, yder støtte til udvikling af energispareaktiviteter, der kan komme andre til gode, altså formidling af et projekts resultat – altså ikke gennemførelse af en egentlig energirenovering.

Boligselskaberne i Danmark vil også tage ansvar for en bæredygtig udvikling
AlmenNet (frivillig sammenslutning af de almene boligselskaber) har projekter i gang, der skal belyse området og udvikle koncepter, der skal understøtte den almene boligsektors evne til at yde en indsats for en bæredygtig udvikling.

Større boligselskaber inden for den almene boligsektor er altså mange steder  allerede i gang og på vej med at arbejde for de ønsker til energiforbedringer og andre tiltag, der sigter på en miljørigtig bolig.




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt