På vinterudflugt bag skærmen

Både gulerod og pastinak kan opleves hele vinteren på Holmstrup Mark

tekst og foto af Ulrik Ricco Hansen

Der er ikke mange blomster at opleve i naturen på Holmstrup Mark, når vintermørket dominerer, og temperaturen oftest er i minus. Til gengæld kan du på en forfriskende vintertur få et glimt af sommerens blomsterflor.
Skærmplanter bliver stående med tørre stængler og skærme til langt ind i foråret. De er dekorative både i naturen og såmænd også i en juledekoration. Lidt hvid maling, guld eller sne på dåse kan sagtens bruges til at give de sortbrune, elegante skærme et pift.

Vild gulerod er let at kende når den folder skærmen sammen til en ”fuglerede”

Tag på vintertur

Beboerne i Toveshøj, Bronzealdervænget, Holmstrup, Odinsgård og Thorsbjerg har hun få skridt fra afdelingen til den skønne natur på Holmstrup Mark. I en række artikler følger vi området, der ligger som et grønt bælte mellem Jernaldervej og Edwin Rahrsvej.
I december og januar er det forfriskende med traveture oven på julemaden, og en tur op på en bakke eller to giver oplevelser for både øjne, krop og sjæl. Og du kan uden videre tage en håndfuld tørrede planter med hjem, hvis du har lyst til det. F.eks. til juledekorationer.

Fra stien op ad Grimhøj er det let at se pastinak (hunden må du selv medbringe)

Pastinak på Grimhøj

På vej op ad områdets ældste og mest ”oprindelige” bakke, Grimhøj, kan du fra østsiden se en mængde store skærmplanter langs stierne. Om sommeren er de meget lette at kende, fordi de har gulgrøn stængel og gullige skærmblomster – hvis du gnider de fjerdelte blade mod hinanden lugter de lidt af gulerod. Det er pastinak, der har forvildet sig hertil og i øvrigt også til mange andre steder i området og mange andre steder i den danske natur.

Dyrkes i haverne

Mange dyrker pastinak i deres køkkenhave for at bruge den i supper, som krydderurt eller i salater. Den minder lidt om persillerod, og smagen svinger fra sødt til mere skarpt. Ekstrakter af roden anvendes i bl.a. brændevin, og ifølge overleveringen skulle pastinak-rod give manden lyst til kvinder, altså være et elskovsmiddel. Ellers har pastinak været anvendt mod søvnløshed og indre betændelser som f.eks. nyresten, mavesmerter, blærelidelser og tarmlidelser.

Pastinak med frø

Tag med hjem

I løbet af sommeren kan du sagtens plukke lidt med hjem til køkkenet. Roden skal du ikke forvente dig så meget af – den er ofte tynd og forgrenet, fordi du sikkert står med en plante, der allerede er gået i blomst. Første år bruger planten til at samle næring i roden, og året efter bruges næringen til at udvikle blomster.
Her i vinterkulden står stænglerne majestætisk og næsten beder om enten at blive beundret eller taget med hjem til stuens hygge.

Masser af skærmplanter

I Danmark vokser der over 50 forskellige skærmplanter i naturen. Mange af dem ligner hinanden, så man skal have erfaring eller god tid og felthåndbøger for at finde ud af, hvad det nu er for en, man står med i hånden – er det mon en af de giftige?
Nogle skærmplanter er dog lette at kende. De færreste er i tvivl, hvis de står over for den største, kæmpe bjørneklo.
Pastinakken er let at kende på grund af den gullige farve (i hver fald før den visner).
En anden plante som er meget let at kende er vild gulerod. Den krøller ofte skærmen sammen til en ”fuglerede”.

Fra vild til dyrket

Vild gulerod er forfader til vores dyrkede gulerod, men har begrænset nytteværdi. Historisk set har den lige som vild kørvel og skvalderkål gjort stor nytte i sløje tider, f.eks. under krige. Alle plantedele er spiselige og kan bruges i f.eks. suppe. De tre nævnte skærmplanter er sandsynligvis indført af munke i middelalderen.

Vild gulerod er meget udbredt på Holmstrup Mark. I løbet af sommeren folder ”fuglereden” sig ud for senere at folde sig sammen igen.

Dyrket gulerod

Den dyrkede gulerod kom først til Danmark sammen med de hollændere, som kong Christian den 2. fik overtalt til at bosætte sig på Amager i starten af 1500-tallet.
Siden er guleroden dyrket op i forskellige sorter til bl.a. husdyrfoder.

Vild gulerod

Det er dog ikke den dyrkede gulerod, du kan finde i naturen på Holmstrup Mark. Den vilde gulerod er lettest at finde på flade eng-områder, f.eks. omkring Holmstrup Bassin, men egentlig ses den over alt. Roden på vild gulerod indeholder både en mængde mineraler, fibre og A- og B-vitaminer. Den kan spises om foråret, men den bliver hurtigt hård og træagtig.

Lægeurt

Både vild gulerod og den dyrkede form har været anvendt som lægemiddel mod utallige lidelser og bruges også i dag som hostestillende og mod natteblindhed og synsforstyrrelser.
Da gulerod bl.a. indeholder arsenik i for mennesker helt uskadeligt små mængder, er saft og rod også blevet brugt som ormemiddel og mod utøj.
En skefuld tørrede, knuste frø har været brugt som præventionsmiddel siden de gamle grækere, og moderne forskning viser, at stoffer i frøerne forstyrrer den menneskelige befrugtning. Sjovt nok har frøene også været anvendt som elskovsmiddel.