Afd. 3: Nyt fra afdelingen

Afdeling 3: Skovgårdsparken

Fastelavn og tildelingsregler

Fastelavn

Fastelavnsfesten løb af stablen den 22. februar, som den bør ifølge kalenderen. Der var tilmeldt i omegnen af 120 børn. Imidlertid ser det ud til, at fremmødet har været ringere, end det plejer at være. Især ældste aldersgruppe svigtede i en grad, så der ved festens slutning var adskillige uafhentede gevinster. Så mon ikke ældste og næstældste gruppe bliver slået sammen til næste år?

Ballonkunstneren med det borgerlige navn, Søren Riis, fik ikke ufortjent mange fans blandt børnene.

Alt i alt en fin dag med hverken hagl eller sne, der kunne have ødelagt de mange flotte kostumer.

Jubilæumsgaven

Afdelingsbestyrelsen valgte en virkelig fornuftig gave, nemlig de to røgalarmer, som I nu – omsider og undskyld for det – har modtaget.
Sådan en lille dims kan redde liv. Så sørg for at få den sat op på loft eller væg. Det skulle kunne klares med tape med klæbestof på begge sider. Den kan også lægges på en reol. Glem heller ikke at vende batterierne, så +/- sidder rigtigt.

Fleksibel udlejning

Vidste du, at vi her i Skovgårdsparken opererer med såkaldt fleksibel udlejning – også kaldet FORAN I KØEN – med henblik på, at beboerne i Skovgårdsparken bliver så forskelligartede som muligt. En god blanding om man vil.

Tildelingskriterierne kan selvfølgelig ses på Brabrand Boligforenings hjemmeside, men som en særlig service i anledning af foråret bringes de her:

Skovgårdsparken

  • Studerende.
  • Studerende, der bor sammen, til 4-rumsboligerne.
  • Personer i afdelingen ved skilsmisse eller samlivsophør.
  • Tilflyttere, der har fået arbejde i Århus.
  • Personer over 55 år uden hjemmeboende børn.
  • Personer, der har boet i afdelingen, som flytter tilbage inden for 4 år.
  • Personer, der inden for de sidste 3 år har haft en overvægt af tilknytning til det ordinære arbejdsmarked.
  • Personer, der kan dokumentere længerevarende frivilligt arbejde (socialt, miljø, idræt).
  • Personer med en sundhedsfaglig eller miljømæssig uddannelse.
  • Personer med lokal tilknytning.
  • Derudover sidestilles par med børnefamilier til 4-rumsboligerne.

Så kender du for eksempel nogen, der skal flytte til byen, er Skovgårdsparken ikke noget dårligt bud på en billig lejlighed i Århusområdet. Blokkene ser ganske vist grå og triste ud i øjeblikket. Men en dag bliver de ‘grønne’!

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-03 April

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2009-03 April
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2009-03 April

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data