Afd. 22: Maling af Fælleshuset i Sonnesgården

Afdeling 22: Sonnesgården

Snak strækker ikke langt – når der skal males

af Hans Esmann Eriksen. Foto af Uffe Adelørn

Jeg vil male træet sort
Mens solen strålede fra en skyfri majhimmel, startede 15 beboere fra Sonnesgården på årets store vedligeholdelsesopgave: at male fælleshuset sort.

Afdeling har tradition for, at beboerne i fællesskab ordner en række af både almindelige og planlagte vedligeholdelsesopgaver. Haven passes og plejes, gelændere males, og den enkeltes træværk males.

Maling af fælleshuset er en af de største opgaver, afdelingen har påtaget sig i fællesskab. Op imod 30 af afdelings ca. 130 beboere har meldt sig til at give fælleshuset en overhaling over 2 dage. Behovet var stort. Efter 6 års sol og vind tørstede træet efter maling, og enkelte træskruer skulle strammes efter.

Snak skabte forudsætningen
På sidste års afdelingsmøde var der en grundig debat af, om vi som afdeling kunne overkomme en så stor opgave. Det var vigtigt, at opgaven kunne løses på et frivilligt grundlag, uden at de ildsjæle, der sætter sig i spidsen, står tilbage med en uløselig opgave. Det var også vigtigt, at den enkelte ikke føler sig presset til at deltage.

Afdelingen kan udnytte de fordele, man har ved at være en +55-afdeling med mange ressourcestærke beboere, der står uden for arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at de mange aktiviteter i afdelingen gør, at mange har lyst til at give en hånd med, uden at der ses skævt til dem, der af en eller anden grund ikke deltager.

Planlægning skaber grundlaget
Når så mange mennesker i fællesskab skal udføre opgaven, er planlægning et væsentligt grundlag for succes.  En lille projektgruppe forberedte opgaven sammen med varmemesteren og med hjælp fra inspektøren. Hvordan sikres kvaliteten? Hvordan skal opgaven gribes an? Hvilke materialer og hjælpemidler er nødvendige?

Når der står 15 mennesker, der gerne vil i gang, nytter det ikke, at der lige skal hentes en dims, der mangler for at komme videre.

Det sociale samvær giver glæden
Når man tænker tilbage på den tid, hvor parcelhusets ydre træværk skulle males, og man stod alene på en lille stige for at male de mange kvadratmeter, så ser situationen anderledes ud, når 15-20 personer pjatter, snakker og indimellem får en øl, samtidig med at der arbejdes. Det er i den situation, at man reelt oplever det gamle ord om, at det er de fælles aktiviteter, der skaber netværkene og skaber det gode sociale samvær. Der er en af forudsætningerne for, at man føler sig som en del af afdelingen.

Der er mange, der siger, at man vil flytte i lejlighed for at undgå det kedelige vedligeholdelsesarbejde. Man kan lige så godt sige, at man flytter i lejlighed for at lave arbejdet sammen med andre.

Resultatet giver stolthed og økonomi
En af deltagerne stod med sorte fingre og en sød lille plet på panden og så med stolthed på den sorte væg, hun havde malet.
Det er godt nok noget, der får en til at føle medejerskab, udbrød hun.

Det, tror jeg, mange føler, og det medfører, at alle passer på området så omkostningerne til at gøre rent bliver mindre.
Gevinsterne ved at gennemføre opgaven er endnu større. Tilbuddet på at få malet fælleshuset med håndværkere lød på små 200.000 kr. og det skønnes, at omkostningerne nu bliver omkring 20.000 kr. Det betyder, at der spares ca. 33 % af det beløb, afdelingen har sat af til planlagt vedligehold pr år.

Afdelingen kan ikke forvente, at så mange penge kan spares hvert år, så vedligeholdelsesbudgettet udregnes ud fra, at arbejdet udføres af håndværkere. Spørgsmålet er nu, hvor mange år man skal gennemføre besparelser af denne størrelse, før den enkelte kan se resultatet på sin husleje. Det kan man i sit private hus, og bør man også kunne gøre, når man bor i en almen bolig.




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt