Debat: Svar til Inger
(om afstemning)

Inger Bloch har skrevet et debatindlæg om afstemning ved beboermøder.

Jeg vil godt fortsætte Inger Blochs lille indlæg og dermed starte noget debat om vores måde at være sammen på på afdelingsmøder.

Jeg har også praktiseret dirigentjobbet ud fra stilen med åbne afstemninger om sager og lukkede (skriftlige) afstemninger om personvalg. Det er mange gange gået fint, og nogle gange så skævt, at jeg er gået af som dirigent. Kan mødedeltagerne ikke blive enige om mødeforløbet – og det er deres møde – så prøver jeg ikke autoritært at gennemtrumfe min afgørelse eller foreningens, som slet ikke kan eksistere i denne sag.

Alle plejer at være enige om, at personvalg er skriftlige – med mindre alle mener noget andet eller nogle få starter med at klappe ved kun én kandidat. I dette tilfælde, som er ganske almindeligt, aner vi intet om den valgtes opbakning, som ligger et sted mellem én (sig selv!) og alle.

Så altså til sagerne, hvor jeg også er ramlet ind i beskrivelsen med husdyrhold. Kan noget i boligforeningen tidligere vedtaget gøres gældende (aktuelt åbenhed)? Kan ét medlem forlange skriftlig afstemning, som ved personvalg? Kan et flertal af forsamlingen?

Når der foreligger bindinger på et møde, må de være kendt før mødet i form af en forretningsorden. Mødet vil så starte med en stillingtagen til dagsordenen og eventuelle ændringer på almindelig vis. Derefter har dirigenten anvisning på mødeledelse.
Er der ikke en sådan forretningsorden, er der en afslappet og generel mødepraksis, som dirigenten kan henholde sig til, og her er der store muligheder for debat og uenighed. Denne debat og uenighed kan trække ud, og det er mødets og umiddelbart dirigentens problem. Den autoritære dirigent har så sin egen løsning, som måske kan gennemtrumfes med det voksende problem, at flere og flere oplever sig dårligt behandlet og håner demokratiets muligheder.

Jeg finder selv, at det er absurd teater, at mennesker i dag vil have skriftlig afstemning om hundehold (til eksempel) for ikke at risikere livslangt fjendskab med en nabo, hvor den skriftlige afstemning oprindelig var en gevinst for ikke at miste hovedet ved ”forkert” personafstemning (hvad så diktaturer alligevel praktiserede via mærkede stemmesedler).

Vi må imidlertid tage virkeligheden til efterretning, skrive og snakke noget mere inden møderne og dermed finde tid til de skriftlige afstemninger, som en beboer nu måtte ønske. Mener altså

Herman Nielsen.

PS!
Jeg har netop som dirigent oplevet en binding, som vi ikke gør opmærksom på ved mødeannoncering første gang; nemlig at valg af formand i en afdeling eller konstituering i afdelingsbestyrelsen er bundet ved tidligere afgørelse, men selvfølgelig kan ændres – hvis der altså gøres opmærksom på det, hvad der ikke bliver!