Afd. 2: Gennemgribende renove­ring af Søvangen i udsigt

Afdeling 2: Søvangen

med økonomisk støtte fra Landsbyggefonden

Det var aftenens overraskelse, at Torben Overgård kunne fortælle beboerne denne nyhed på afdelingens ordinære møde. Så selv om ”Isbjerget nok var smeltet”, så er vores gamle afdeling ”reddet oven vande”.

Mødet, hvor ca. 60 beboere var mødt op, blev afviklet med Jesper Pedersen som dirigent og indledtes med

Formandens beretning

Der blev omtalt de opgaver, der nu var afsluttet, såsom badeværelsesrenoveringen, nyt låsesystem og nye postkasser.
Udvendig maling og maling af trappeopgange er i gang.

Renovering af garageporte er i gang.

Renovering af legeplads er i gang. Mikael og Jan i afdelingsbestyrelsen koordinerer.

Afdelingsbestyrelsesmedlemmer har været på et godt kursus, og senest har der været en tema-dag om fremtidssikring af almene boliger fra 40’erne og 50’erne.
Det har været en glimrende indgang til ønsket om en totalrenovering af Søvangen.

Birte Wisén fortalte derefter om Beboerhuset, om aktiviteterne og om Beboerhusudvalget, der er i bekneb for frivillige hjælpere. De kan godt bruge 3-4 personer mere, og appellerer til beboerne om at være med.

Bestyrelsesmedlem og formand igennem 14 år Birthe Wisén takker af og vil koncentrere sig om Beboerhusets vel.

Bestyrelsesmedlem og formand igennem 14 år Birthe Wisén takker af og vil koncentrere sig om Beboerhusets vel.

Kommentarer til beretningen

Peter Kjellerup kunne ikke forstå, at når man efterlyser større engagement i aktiviteter i Beboerhuset, hvorfor man så havde afvist en forespørgsel om afholdelse af bogbindingskurser. Birthe svarede , at det var en aktivitet under aftenskoleloven, og ikke alene for beboerne. Til sådanne aktiviteter kan man leje Huset på normale vilkår. Desuden har Huset ikke plads til at rumme de mange materialer, det medfører.
Hartvig kritiserede områder på Birgittevej over for Beboerhuset, som lignede en ukrudtsmark. Carsten kunne hertil oplyse, at afdelingens udendørs-arealer trængte en del. Man var i gang, og man skulle nok komme i bund.

En beboer mente, at adviseringen om maling af altaner i blokkene havde været for dårlig.
Advisering om sådanne ting skulle være i orden med opslag og evt. notits i Skræppebladet og ikke en seddel indlagt i Skræppebladet. Det blev taget til efterretning.
Hvis man valgte afvisning af den planlagte maling af altaner, skulle man sikre sig, at man selv brugte en kvalitetsmaling, der kunne holde til udendørs brug.

Fremtidsrenovering af afdeling­en

Den måde man byggede på i 50’erne, og den måde som Søvangens mure er bygget på uden bindere og uden særlig meget isolering, har forårsaget fugtsugning i murværk. Også de gamle plastvinduer er efterhånden passé.

De mange klager over fugtproblemer afstedkom, at man i afdelingen allerede i 1997 prøvede at få en oversigt over, hvad en renovering ville koste, og kom frem til at det ville blive meget dyrt. Derfor har man efterfølgende satset på, og søgt om frigørelse af midler fra Landsbyggefonden til et sådant formål. Torben Overgård kunne derfor overraskende fortælle, at man lige havde fået at vide, at der var reserveret 120 mill. kr. i Landsbyggefonden til en evt. renovering af Søvangen.

Foreningen havde fra reserverne bevilget 25 mill. kr. til fordeling mellem BB´s 3 gamle afdelinger, (der alle står med samme problemer) 1,2, og 3 i forhold til beboerantal. Det ville blive 11 mill. kr. til Søvangen, som skal kunne anvendes til finansieringen, og dermed kunne holde huslejen i ro under projektets gennemførelse.

Helhedsplan Søvangen

Hvis man bliver enige om et sådant stort renoveringsprojekt, indeholdende forbedringer af mure, bedre isoleringer, varmegenindvinding eller evt. jordvarme og andet, der er energibesparende for beboerne, så skal forarbejdet i gang nu, så en arbejdsplan kan ligge klar i 2011.

Tidsplanen indbefatter orientering af beboere, yderligere undersøgelser i forhold til Landsbyggefonden, økonomiske beregninger, godkendelser fra Århus kommune, yderligere orientering af beboere med ekstraordinære afdelingsmøder og endelig en egentlig projektering og udbud af opgaven.

En overordnet tidsplan skulle munde ud i en gennemførelse i 2012-13. Det kræver et stort arbejde i forhold til formidling og et stort arbejde for bestyrelsen i afdelingen.

Foreningens forhold og et ”smeltet isbjerg”

Dirigenten kunne fortælle om foreningens byggeprojekter. Projekter hvor der er lagt vægt på byggeri indtænkt med optimerede energiforhold. Der satses på kvalitetsboliger i fremtiden.
En redegørelse for byggeriet Isbjerget på Havnen mundede ud i at man nok kunne sige ”at det var smeltet”.

Afdelingens budget 2011 og regnskab 2009

En kort gennemgang gav ikke anledning til spørgsmål eller kommentarer, og budgettet blev vedtaget.
Stigning i antennebidrag vedrører det fælles anlæg, og der vil være samme stigning for alle uanset pakkestørrelse.

Forslag om trailer-parkeringsplads

Bestyrelsen havde fremsat forslaget for at få trailere trukket væk fra parkeringspladerne og frigøre ekstra pladser, som der var behov for. Der var en del debat om behovet og stedet; men forslaget blev vedtaget med 44 stemmer for og 24 imod.

Forslaget til en ændret tekst i ordensreglementet om parkering blev også diskuteret, idet den ikke passer helt til nutidens forhold. Bestyrelsen lovede at tilrette teksten, sådan at den var juridisk korrekt med hensyn til formulering af køretøjer og biltyper, og tekstændring blev vedtaget

Det tredje punkt blev ikke aktuelt, da forslaget blev vedtaget.

Bestyrelsesmedlem i mange, mange år siger farvel

Bestyrelsesmedlem i mange, mange år siger farvel

Valg af bestyrelsesmedlemmer

Birthe Wisén og Kirsten Jacobsen ønskede ikke genvalg.
Nye forslag til posterne blev Stig Andersen, Peter Madsen, Carl Erik Fristed, Anne Grethe og Else Høegh.
Efter et tæt løb i optælling blev det:
Genvalg, Michael Jørgensen
Nyvalg, Stig Andersen
Nyvalg, Peter Madsen
1. suppleant, Else Høgh (genvalg)
2. suppleant, Anne Grethe
3. suppleant, Carl Erik
Birthe Wisén og Kirsten Jacobsen, der i mange, mange år havde gjort et stort arbejde i bestyrelsen, blev hyldet af forsamlingen og bestyrelsen for deres store indsats.

Medlem og suppleant til Skræppebladet blev genvalgt.

Eventuelt

Der efterlystes måling af gulvvarmeforbrug, og dertil kunne siges, at der er opsat nye energimålere, der måler varmtvandsforbruget. Når de snart bliver taget i brug, bliver de gamle radiatormålere taget ud af drift.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-08 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2010-08 Oktober side 16-17
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2010-08 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data