Afd. 22: Kulturtilbud og beboer­demo­kra­ti: 1. lektion

Afdeling 22: Sonnesgården

Et alternativt afdelingsmødereferat

Flere og flere pensionister flytter til midtbyen for at nyde de mange kulturtilbud og det tætte samvær med andre pensionister og frem for alt: for at slippe for besværet og forpligtelserne i forbindelse med eget hus. Boligforeningernes tilbud om lejligheder er derfor attraktive muligheder. Det er i hvert fald, hvad medierne har fortalt os gennem den sidste tid – og så er det selvfølgelig rigtigt!

Når man så, som vi, er så heldige at bo midt i Århus i et byggeri beregnet for mennesker over 55, er det da klart, at vi også må yde vor del til det sociale fællesskab og beboerdemokratiet f..eks ved blot at møde op til afdelingsmøderne 2 gange årlig. Dermed har vi så smidt vor skærv i det store fællesskabs krukke og får til gengæld lov til at opleve det kulturtilbud, som et sådan møde er! Her er plads for alle til at boltre sig i kontrollerede, intelligente, velunderbyggede og velformulerede meningsudvekslinger om sager af vital betydning. Man fornemmer, hvordan Verden rystes og gradvis forandres gennem den beslutningsproces, som her rulles ud. Intet vil længere være det samme – og beslutningernes vigtighed afspejles i de alvorlige ansigtsudtryk, der ganske vist forsøges mildnet ved et indlæg, der helt tydeligt har stærke frankofile undertoner, men som i sin vældige dybde får os alle til at forstå nødvendigheden af, at der bør sættes små humoristiske tegninger op på fælleshusets toiletter, så de sjuskede mænd belæres om, hvordan et toilet benyttes, eller indlæg med samme undertone, der fortæller, at demokratiet trives bedst under stærk og håndfast ledelse. Intet øje er tørt, når takkelisten oplæses, for hvem kan vel være uenig i, at uden stærke og handlekraftige enere kan en afdelings fælles ejendom og faciliteter ikke udnyttes til fælles bedste? Ansigterne mildnes – ja direkte tilfredshed kan aflæses, når denne svada afsluttes med elegante håndbevægelser og et lille diskret ”viola!”

Aftenens helt store clou er naturligvis regnskabet, som alle naturligvis har gennemlæst, så man med kyndig indsigt kan kommentere, for det skulle da gerne vise, at der stadigvæk kan blive råd til de to årlige rejser til Syden, og at ikke alle pengene skal gå til huslejeforhøjelser. På smuk og ophøjet pædagogisk maner belæres forsamlingen om, at 2 + 2 sagtens kan blive 6. Alle har naturligvis inden regnskabs- eller budget fremlæggelsen taget stilling til de mange tal, der opstillet i smukke kolonner og gengivet på ”over-head” kun kan betage som et udtryk for det store og væsentlige ansvar, der nu lægges i hænderne på forsamlingen, og derfor er det da også en helt naturlig konsekvens, at et ekstraordinært afdrag på gæld konverteres til 30 kroners besparelse på varslet huslejeforhøjelse. Hurra, endnu en flaske rødvin er hjemme, hvis der kan foretages fælles indkøb. Problemfrit vedtages budgetoplægget – og så er der tid til pause, hvor det nødvendige rygeforbud i gæsteværelserne kan diskuteres ved en stille smøg i fri luft.

Pausen er heldigvis hurtigt forbi, og nu er tiden til diskussion om forskellige forslag, der naturligvis alle er ment som bidrag til det fælles bedste og derfor også argumenteres med megen og dyb indsigt i, hvordan man f.eks. kan sikre, at kun handlekraftige og rørige beboere kan lukkes ind i fællesskabet, så den fremtidige og frivillige arbejdskraft kan sikres. Eller hvordan man sikrer sig, at rengøring foretages på netop de dage, hvor den enkelte har tænkt sig at benytte fælleshuset! Sortering af affald må selvfølgelig også have en grundig debat, for det kan vel ikke være meningen, at lige netop jeg skal slæbe skraldeposen fra fælleshuset ud? Eller kan det virkelig være rigtigt, at naboens have eller hæk ikke er bragt i forskriftmæssig stand? Det er afdelingens ve og vel, der står på spil, så det er tilladt at bruge store ord, og en myndig ordstyrer sørger for, at meningsudvekslingerne aldrig bliver personlige!

Med megen spænding har forsamlingen set hen til valg af bestyrelsesmedlemmer! Alle de, der er på valg, har accepteret genvalg, men sidder alligevel som på nåle. Naturligvis har forsamlingen stor tiltro til den siddende bestyrelse, men en eller anden kunne måske finde på at stille op? Heldigvis for demokratiet er der ingen, der vover pelsen. Nu er det kun et spørgsmål om rækkefølge for de gamle medlemmer. Medens stemmetællerne finder frem til, hvem der skal have de forsmædelige sidstepladser, der betyder degradering til henholdsvis 1. eller 2. suppleant, bløder bestyrelsen op ved at lade øllet komme på bordene. Resultatet bliver snart offentliggjort, og forsamlingen kan nu slappe af efter hårdt, men betydningsfuldt arbejde.

For en ny eller lige tilflyttet pensionist er første lektion omkring kulturtilbud og beboerdemokrati overstået, og alle kan nu med ophøjet ro og god samvittighed nyde en velfortjent øl eller måske to!

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-08 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2010-08 Oktober side 30
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2010-08 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data