Hvor skal ressourcesvage borgere i Århus bo

Boligpolitikken hænger ikke sammen

af Hans Esmann Eriksen

Århus kommune planlægger for tiden, hvordan byen skal udvikle sig, når der i de næste 20 år bliver 75.000 nye borgere i byen. Det fortalte Stadsarkitekt Gøsta Knudsen og rådmand Laura Hay om på et velbesøgt møde på Arkitektskolen i sidste måned.
Regeringspartierne, Radikale og Dansk Folkeparti har indgået et nyt boligforlig, som de i tidens (fremmedfjendske) ånd kalder en styrkelse af indsatsen i ghettoområderne.

Boligpolitikken hænger ikke sammen

Hvis man sammenholder kommunens planer og regeringens mål for at halvere antallet af Ghettoer, vil man se, at det ikke hænger sammen, samt at dem, der skal betale, og dem, det går ud over, er de ressourcesvage i Danmark. Det vil jeg beskrive i de kommende afsnit.

Flere ressourcestærke beboere til Gellerup/Toveshøj

Århus Kommune og Brabrand Boligforening er enige om, at der skal være flere ressourcestærke i området, hvis en helhedsplan skal blive en succes, og et attraktivt boligområde skal skabes. Det skal ske ved kombination af en social/uddannelses- indsats i området og ved at tiltrække af flere ressourcestærke til området.

Antallet af socialt udsatte er problemet

Vi har konstateret, at Gellerup/Toveshøj er et udsat boligområde, fordi der er for få ressourcestærke. Mange af dem, der bor i området, er udenfor arbejdsmarkedet eller af anden etnisk herkomst, men her falder kæden af. Det, at man er uden for arbejdsmarkedet eller af anden etnisk herkomst, betyder ikke i sig selv, at man er ressourcesvag.

Det kan godt være, at politikerne på Christiansborg og mange andre mener, at årsagen til problemerne i de såkaldte ghettoer, er de mange beboere af anden etnisk herkomst, men problemet er socialt armod og fattigdom. Det problem løser man ikke ved at rive boliger ned og flytte de fattige ud til boliger, der ikke eksisterer.

Ingen boliger til socialt udsatte

Gøsta Knudsen fortalte på mødet i arkitektskolen, at befolkningen I Århus forøges med 75.000 beboere i de næste 20 år.

Rådmand Laura Hay fortalte, at hun gik stærkt ind for blandede byområder, og at byrådet havde besluttet, at op mod 25% af boligerne skulle være almene. På et konkret spørgsmål fra boligforeningsdirektør John Jensen måtte hun dog svare, at for tiden var der kun afsat 40 almene familieboliger årligt på kvoterne for nybyggeri.

Blandt de 75.000 nye borgere, der kommer til Århus, vil der være en vis andel af socialt svage medborgere. Med mindre Århus kommune i fremtiden vil følge samme politik som Gentofte og Hørsholm, hvor de fattige ikke får lov til at flytte ind.

Nedrivning af boliger i ghettoområder skaber flere ghettoområder

Der er almindelig enighed om, at socialt udsatte familier typisk ikke har økonomi til at eje deres egen bolig og derfor typisk er henvist til at bo i den almene sektor. Antallet af almene boliger er 38.000 i Århus.
Det antal familieboliger, der skal nedlægges som følge af regerings ghettoplan, kan skønnes til ca. 500-1000.

Det antal boliger, der skal bruges til at huse de socialt svage i befolkningstilvæksten, er svært at skønne, men nok i størrelsesordenen 4-6.000. Hvis de boliger skal findes blandt det svagt stigende antal almene boliger, kan man regne ud, at der ikke vil ske en forbedring af andelen af socialt udsatte i den almene sektor.

I øjeblikket er andelen af socialt udsatte i almene boliger ca. 30%. Den andel vil stige til over 40%, hvis der ikke bygges flere almene boliger. Det får ikke flere ressourcestærke til at flytte ind i den almene sektor. Det betyder, at den foreliggende boligpolitik ikke hænger sammen.

Hvem har problemet, og hvem betaler regningen

Det er glædeligt, at praktisk talt samtlige politikere er enige med Brabrand Boligforening i, at de udsatte boligområder skal gøres mere attraktive, således at flere ressourcestærke beboere vil flytte ind.
Brabrand Boligforening foreslår, at deres del af en finansiering foregår ved at frigøre deres egne jordværdier.

Det er lidt beskæmmende at se, at regeringen ønsker at betale statens andel af den samlede regning med de penge, den almene sektor har opsparet i Landsbyggefonden. Penge der er opsparet af beboerne selv.

Lidt polemisk kan det formuleres som følgende. Vi har et samfundsproblem. De socialt svage er samlet og koncentreret i noget, vi kalder ghettoer, der truer samfundets sammenhængskraft. Det beder vi den almene sektor, der udgør ca. 15% af befolkningen, om at betale ud af de penge, der primært er sparet op for at renovere sektorens boliger. Der er ingen af de øvrige 85% af den danske befolkning, der er med til at betale den regning.