Overvældende ja i afstemning om helheds­plan

Denne gang skulle der i Globus1 stemmes om lån til Landsbyggefonden. Trods protester fra nej-sigere og god debat, havde ja-stemmerne klart flertal

Efter utallige møder om helhedsplanen og afstemninger om dens godkendelse skulle de fremmødte stemme om, om man skulle sende låneansøgning på 349 millioner kroner af sted til Landsbyggefonden.

Mødet startede kl. 19, og for ikke at fortsætte i en evighed var afstemningen fastsat til senest kl. 21. Det var godt med en deadline, da debattørerne sikkert kunnet være fortsat til midnat, hvis ingen havde stoppet dem.

Nej-stemmerne var de mest højlydte

Pia Bjerre Christensen, som selvom hun ikke bor i de berørte blokke, var meget oprørt over fremlæggelsen af budgettet:
”Jeg havde regnet med at komme til mødet og få et specificeret budget og ikke bare et overslag.”
Hun mener, at beboerne har krav på at få alle oplysninger for at kunne tage et ordentligt standpunkt.

Beboerne havde først modtaget budgettet fredag, og det var der en del kritik af, da alle ikke havde nået at læse det igennem endnu. Hun var også nervøs for, hvad der ville, ske hvis pengene slap op, uden at projektet var færdigt. Her fik hun forsikring fra Brabrand Boligforeningen, i form af Keld Albrechtsen, at budgettet ville hænge sammen, eller ville Landsbyggefonden slet ikke godkende det.

Huslejestigninger bliver ikke nævnt

Herman Nielsen, som er medlem af ad hoc-udvalget havde også en del kritikpunkter til mødet. Det vigtigste var, at man ikke var informeret om, at der pga. lånene ville blive huslejestigninger.
”Jeg er bestyrtet over, at beboerne ikke er blevet informeret om, at om fire år vil huslejen stige med 62 kroner pr. kvadratmeter årligt.”

Men der var ikke kun negative røster, selvom det var flest nej-sigere, som tog ordet. En del var også positive over for helhedsplanen og mente, det ville gavne området. En beboer i en af de berørte blokke, glædede sig endda til at få lov til at flytte i en anden bedre lejlighed.

Så selvom nej-stemmerne fik ordet, havde de ikke flertal, da resultatet af afstemningen var klar. 178 ud af i alt 202 stemte ja, 22 nej, og to stemmer var ugyldige.

Afdelingsformanden Helle Hansen sluttede mødet af med en kort bemærkning om hendes syn på helhedsplanen: ”Jeg elsker ikke alt ved helhedsplanen, men jeg synes, at der er mange gode tiltag i den, som vil gavne vores område. Jeg vil opfordre jer alle til at være aktive, for kun ved at møde op, får vi medindflydelse på helhedsplanen.”

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-06 juli

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

webmaster
Øverste foto viser formand i Gellerupparken Helle Hansen (til venstre) og formand i Toveshøj Anett Sällsäter Christiansen (til højre)

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2011-06 juli side 11
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2011-06 juli

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data