Afd. 5: Nogle af beboerne på Toveshøj er flyttet i ”sommerhus”

Afdeling 5 – Toveshøj

I forbindelse med renoveringer er beboerne blevet genhuset

Solveig Pedersen sidder og ryger på trappen, da skræppens udsendte kommer forbi. Der står et skilt med ”Rygning forbudt” på døren, og det overholder hun. Vi går ind i hendes midlertidige lejlighed eller sommerhus, som beboerne kalder det. Solveig har ikke fået pakket helt ud, da jeg besøger hende, men hun byder på te, mens hun viser rundt.

Solveig Pedersen har boet på Toveshøj i 30 år i samme lejlighed. Nu skal de i gang med at renovere hendes lejlighed, og hun er derfor blevet genhuset.

Sommerhuset ligger lige ud til Bazar Vest, og det er tydeligt, at renoveringen er i gang. Der er både larm og store maskiner.

Solveig er godt tilfreds med genhusningen, selvom hun ikke er så vild med lædermøbler.

Solveig er godt tilfreds med genhusningen, selvom hun ikke er så vild med lædermøbler.

Fin genhusningspavillon

Solveig viser hurtigt rundt. Der er to værelser, en stue og et opholdsrum. Hun synes, badeværelset og køkkenet er lidt lille, men da det er midlertidigt, er det fint.

Lejligheden er en anelse mindre end den, hun normalt har.

Hun skal ikke tilbage til den gamle lejlighed, fordi hendes opgang bliver lavet om til tilgængelighedsboliger. Så hun er spændt på, hvordan hendes nye lejlighed bliver. I forbindelse med genhusning valgte hun at flytte i sommerhuset, mens andre flyttede i lejlighed.”

Jeg tænkte lige over det først, det er noget værre bras. Jeg var henne og kigge på den, da de stillede den op, men ændrede hurtigt mening og tænkte, at der kunne jeg da godt tænke mig at bo,” fortæller Solveig.

Bedre indretning end før

Nogle af beboerne, som er flyttet ind, er meget begejstrede for indretningen, som de synes er meget pænere, end de lejligheder, de kommer fra.”

Der har været problemer med at få internettet til at fungere, og der er ikke meget plads til en fryser,” siger hun.

Hun har fået sit eget køleskab med, fordi fryseren er for lille i sommerhuset. Alle hendes møbler er blevet opmagasineret, så alle sommerhusets møbler har beboerne fået stillet til rådighed.
Solveig går hen i køkkenet og siger:
”Se her”. Hun tænder for emhætten. Sådan en havde hun ikke i den gamle lejlighed.

“Sommerhusene” ligger mellem blokkene og Bazar Vest.

“Sommerhusene” ligger mellem blokkene og Bazar Vest.

Det er hårdt at flytte

Selvom beboerne får hjælp til at flytte, synes Solveig alligevel, at det er hårdt at flytte. Flyttefirmaet Adam hjalp med at pakke det sidste og flyttede det hele, og ellers fik hun hjælp af venner. og hendes svigerdatter hjalp hele ugen med at bære. Men hun har ikke helt sluppet for at bære lidt, og det kan hun godt mærke i ryggen.

Kan ikke få alle nisser med

Da hun pakkede, måtte hun nøje overveje, hvad der skulle med, og hvad der skulle opmagasineres.

Hun kunne ikke få sine nisser med, så hun var nødt til at vælge, hvilke der skulle med.
”Hvis der ikke er nisser i mit hjem, bliver det ikke jul,” siger Solveig.

Gode minder fra den gamle lejlighed

Det bliver lidt svært ikke at skulle tilbage til den gamle lejlighed, som hun har så mange minder fra. Her blev hendes ene søn født, og den anden har boet der, siden han var toethalvt.

”Men der er ikke noget at gøre ved det, jeg vidste godt, at sådan var vilkårene, så jeg prøver at se positivt på tingene. Der er ikke andet at gøre,” slutter hun.
Beboerne kan forvente at flytte ind i deres nyrenoverede lejligheder i juni 2019.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2018-08 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2018-08 December side 27
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2018-08 December

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data