“Jeg cyklede bare igennem – indtil jeg begyndte at lytte”

En belgisk antropologs blik på Gellerup

af Elsebeth Frederiksen

Hannah og Romil hjalp til i Livsværkstedernes bod under Løb Mellem Husene i 2025 (foto Áslaug S. Árnadóttir)

Da Hannah Meyers første gang kom til Aarhus som Erasmus-studerende, var Gellerup ikke et sted, hun tænkte over. Hun cyklede igennem området fra Skjoldhøjkollegiet på vej til studiet, handlede i bazaren uden frygt, uden forforståelser og uden at kende til den politiske og medie-mæssige debat, der omgiver bydelen.
”Jeg var virkelig uvidende. For mig var det bare et område, jeg bevægede mig igennem,” fortæller Hannah i dag.

Hun har kigget fordi Skræppebladets kontor for at fortælle om sine oplevelser fra sin tid i Gellerup. Selvom Hannah forstår en del dansk, så er vi dog alligevel nødt til at snakke sammen på engelsk. Hannah er 23 år, uddannet socialrådgiver og bosat i Antwerpen i Belgien. Hun læser nu antropologi i Belgien og har valgt at skrive sit speciale om Gellerup, et valg, der udspringer af både personlige erfaringer og et voksende chok over Danmarks migrations- og integrationspolitik.

Et kulturchok i velfærdsstaten

Under sit ophold i Danmark oplevede Hannah et kulturchok, som hun ikke havde forventet i et nordisk velfærdssamfund. På studiet hørte hun udtalelser om immigration, der stod i skarp kontrast til hendes egne værdier.
”En dansk professor sagde i undervisningen: “Hvis du vil være rig, så lad være med at lukke flygtninge ind.” Det blev sagt foran en klasse fuld af kommende socialarbejdere fra hele Europa. Jeg var rystet.”

Den oplevelse blev et vendepunkt. Hannah begyndte at undersøge danske love om integration og blev særligt optaget af parallelsamfundsloven og dens konsekvenser for Gellerup. Men hun ville ikke skrive om området på afstand.
”Jeg har et problem med at skrive om et sted uden at kende menneskene. Hvis jeg skulle forstå Gellerup, måtte jeg være der, lytte og deltage.”

Feltarbejde med fodfæste i hverdagen

I forbindelse med sit speciale opholdt Hannah sig seks uger i Gellerup, hvor hun boede hos sin danske kæreste, der bor på Aarhus Kollegiet, hvor hun lavede feltarbejde og frivilligt arbejde. Hun engagerede sig i lokale fællesskaber, deltog i møder, arrangementer og samtaler, ikke som observatør udefra, men som deltager.
”Gellerup har været ekstremt blid ved mig. Jeg har mødt så mange åbne, varme og engagerede mennesker. Der er en enorm vilje til fællesskab her.”

Især mødet med lokale foreninger og kirken i området gjorde indtryk. For Hannah blev det tydeligt, at Gellerup rummer stærke sociale netværk, som ofte overses i den offentlige debat.
”I stedet for at se Gellerup som et eksempel på, hvordan vi ikke lever sammen, burde man se på, hvor meget der faktisk fungerer her.

Mellem statistik og menneskeliv

Hannah lægger ikke skjul på, at Gellerup har sociale udfordringer. Arbejdsløshed, sproglige barrierer og ulighed er reelle problemstillinger. Men hun advarer mod, at området reduceres til tal og kategorier.
”Statistik fortæller én historie. Mennesker fortæller en anden. Begge dele skal med, hvis man vil forstå, hvad der faktisk foregår.”

Et centralt tema i hendes speciale er, hvordan det påvirker et område at blive stemplet som “problemområde” eller “transformationsområde”.
”Når man konstant bliver talt om som et problem, begynder det at påvirke, hvordan man ser sig selv og hvordan andre ser én. Det har konsekvenser langt ud over mursten og byplanlægning.

Mediernes magt og den manglende dialog

Som belgier undrer Hannah sig over den danske diskurs.
”I Belgien bruger vi ikke ordet “ghetto”. Og hvis politikere sagde visse ting offentligt, ville de blive kraftigt kritiseret. Her bliver det ofte accepteret.”
Hun peger også på mediernes ansvar.

”Hvis man vil tiltrække ressourcestærke beboere, kan man ikke samtidig blive ved med at beskrive området som farligt og mislykket. Man kan ikke ændre et sted uden også at ændre fortællingen om det.
Ifølge Hannah har den konstante negative omtale ført til en udmattelse blandt beboerne og en oplevelse af ikke at blive hørt.
”Mange trækker sig fra den offentlige debat, fordi de føler sig angrebet. Det skaber afstand, ikke integration.”

At turde være ubehageligt uvidende

Når Hannah ser tilbage, er hun glad for, at hun ikke kendte alle overskrifterne, da hun først kom til Gellerup.
”Jeg spørger mig selv: Hvis jeg havde læst alle de negative artikler på forhånd, ville jeg så have bevæget mig anderledes gennem området? Måske. Og det gør mig trist.”

Hendes budskab er enkelt:

”Lad dine holdninger være rodfæstet i erfaring, ikke i frygt. Kom herud. Lyt. Vær nysgerrig. Det skylder vi hinanden.”
Hannahs speciale er endnu ikke færdigt, og hun er forsigtig med at drage endelige konklusioner. Men én ting er klar for hende:
”Gellerup er ikke et simpelt problem med en enkel løsning. Det er et sted fyldt med liv, modsætninger, kamp og håb. Og det fortjener at blive beskrevet med respekt.”