De lyse nætter

Nordboernes sommer har tidligere overrasket folk sydfra

af Jens Skriver / Astronomiklub Capella

Den længste dag er egentlig 21 juni, og da varer natten omkring syv timer, eller rettere sagt: der går omtrent syv timer, mellem Solen går ned, og den står op. Den korteste dag er 21 december, da går der syv timer, fra Solen står op, til den går ned igen. Det skyldes simpelthen, at Jordens akse hælder. Midt mellem Jordens poler er ækvator, der er nærmest Solen, og hvor dag og nat skulle være lige lange, og Solen altid befinde sig midt på himmelen. Det gør den imidlertid kun ved jævndøgn. Ellers bevæger Solen sig om sommeren mod nord og om vinteren mod syd.

Det plan, Jorden i løbet af et år drejer sig rundt om Solen i, kaldes Ekliptika. Jordens rotationsakse er imidlertid ikke vinkelret på Ekliptika. Jordens akse hælder 23,5 grader i forhold til at være vinkelret på Ekliptika. Om sommeren, når den nordlige halvkugle vender nærmest solen, vil dagene være meget lange. Og omvendt om vinteren. Nord for polarcirklen går Solen aldrig ned om sommeren, og omvendt er der mørkt hele tiden om vinteren. Men nu i de lyse nætters tid bliver det heller ikke helt mørkt herhjemme; der vil altid være lidt lyst i nord, da Solen befinder sig lige nedenunder horisonten.

Dyrekredsen

Solen har sin faste bane over himmelen. Hvis vi forestillede os, at stjernerne også kunne ses om dagen, ville Solen befinde sig i de 12 stjernebilleder på Ekliptika, eller dyrekredsen, som den også kaldes. På Ekliptika befinder Månen og planeterne sig også. Når Solen i gamle dage var længst mod nord, befandt den sig i stjernebilledet Krebsen; når den var længst mod syd i stjernebilledet Stenbukken. Derfor tales om Krebsens og Stenbukkens vendekredse. Det gør den dog ikke mere. Jorden drejer rundt om sin akse ligesom en snurretop. Det er også begrænset, hvor længe Jordens akse bliver ved med at være rettet mod Nordstjernen.

Månen

Jorden bliver holdt fast i sin hældning af Månen, hvis bane for øvrigt afviger 5,9 grader fra ekliptikaplanet. Månen er omkring en fjerdedel så stor som Jorden, og Jorden er den planet, som har den største måne i forhold til sin størrelse. (Her ses bort fra, at Pluto sammen med Charon nu betragtes som en dobbelt dværgplanet.)
Jordens hældning er blandt meget andet skyld i klimabælterne og sandsynligvis også en stærk medvirkende årsag til, at der har kunnet opstå liv på Jorden.

Uranus

Det havde været meget meget indviklet, hvis vi havde levet på Uranus. Den er simpelthen tippet over, så dens akse afviger 98 grader fra at være vinkelret på Ekliptika. Dens mange måner og ringe følger hældningen.

Læs også

Venuspassage
Mange har beundret planeten Venus, der ind i juni stadig lyser meget klart på aftenhimlen. Den har navn efter den antikke gudinde for skønhed, men betegnes også som en ugæstfri jomfru. En af grundene til, at den lyser så klart, er, at den har en meget tæt atmosfære med en knugende drivhuseffekt. Faser og formørkelser Da Venus er nærmere Solen end Jorden, viser den faser, som kan ses i2012-05-30

Danske resultater: Jorden er en snurretop
Da Jupiter for tiden lyser klart om aftenen på østhimlen har den skabt opmærksomhed omkring de ret ubetydelige stjernebilleder Vædderen og Fiskene. Vædderen har dog den ære at være forårspunkt, fordi Solen befinder sig i Vædderen ved forårsjævndøgn. Tidligere var forårspunktet i Fiskene. Muligvis derfor har de en betydning i den kristne mytologi. I virkeligheden vil forårspunktet komme til at ligge i alle 12 stjernebilleder på Dyrekredsen. Det hænger2011-10-25

En måned er ikke en måned
Jorden har kun en drabant eller måne I forhold til sin størrelse er Jorden den planet, som har langt den største måne. Jorden og Månen burde nok kaldes en dobbeltplanet. Månens diameter er knap 3.500 km. Den bevæger sig rundt om Jorden i en elliptisk bane, hvor afstanden varierer mellem 356.400 km og 406.700 km. Månens bane hælder hen ved 6 grader i forhold til Ekliptika. Månen bruger godt2011-08-27

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2008-05 Juni