Helheds­planen

Hvad kom først – hønen eller ægget?

Helhedsplanen udspringer af et ønske om et velfungerende Gellerup: Men kan arkitektoniske forbedringer løse sociale problemer?

De igangværende projekter for Gellerup blev en fredag først i oktober igen diskuteret på et stormøde, hvor fire arkitektfirmaer gav deres bud på, hvordan et fremtidigt Gellerup skal se ud.

Gellerup bliver et sammenkog af de fire forslag. De fire forslag er fra arkitektfirmaerne Arkitema, Cowi, Kjaer & Richter og EFFEKT.

På mødet blev forslagene først fremlagt for hele forsamlingen, hvorefter de fremmødte gik ud i grupper for at diskutere de enkelte forslag.

Hovedopgaven for den nye byplan er at skabe åbenhed og gennemsigtighed i bydelen. Derfor skal der føres flere færdselsårer gennem parken, som skal skabe et flow og en øget bevågenhed på områder, som ellers ligger øde sent på eftermiddagen og om aftenen.

Det bymæssige flow skal understøttes af forskellige kulturelle tilbud, såvel som at uddannelsesinstitutioner skal have til huse i området. Institutionerne vil være med tiltrække unge ressourcestærke mennesker, som vil få deres hverdag i parken.

”En god by er, hvor en lille dreng kan gå rundt og se, hvad han vil være, når han bliver stor” – Loius Kahn

Den nye byplan tager højde for fordel­ingen af boligmasse, sådan forstået, at der i Gellerup skal være muligheder for forskellige typer af boliger til forskellige typer af beboere. Det skal med tiden være muligt at eje en bolig i Gellerup.

Disse boliger skabes blandt andet ved at bygge rækkehuse på en del af arealet mellem blokkene. Projektet ligger ude i fremtiden, og er tænkt som en mulighed for de gellerupborgere, som er mere ressourcestærke. ­Borgere som i dag har en tendens til at forlade parken.

Med tiden vil man gerne skabe gode mulighed­er for at kunne blive i parken selvom behovene ænd­rer sig. Et andet forslag til fornyelse af boligmassen er at bygge taglejligheder på toppen af de eksisterende boligblokke. Disse er tænkt som luksuslejligheder med tagterrasser og udsigt over Århus.

Det er således tanken, at denne type lejligheder skal tiltrække beboere med høj social og økonomisk mulighed, og derved skabe en mangfoldig beboersammensætning.

De mange idéer blev diskuteret af arkitekter og borgere, og der blev bragt mange gode elementer frem i diskussionen. Diskussionen foregik, mens folk sad rundt om arkitekternes kæmpemæssige byplantegninger, hvilket gjorde debatten konkret og vedkommende, da det således var let at forestille sig de forskellige idéer komme til live. En god måde en inddrage beboerne på.

Sidst på eftermiddagen gav fire dommere deres kritik af de indkomne forslag. De efterlyste en klar vision i forslagene.Dernæst mente de, at tank­erne bag projekterne i for høj grad baseredes på ghetto-tanken og hvad, der deraf følger af falske fordomme.

Alle arkitektfirmaerne havde ambitioner om at tiltrække liberalt erhverv og i den sammenhæng savnede dommerne en forklaring på, hvorfor der er attraktivt at være erhvervsdrivende i Gellerupparken.

Et andet punkt var spørgsmålet om det rent arkitektoniske, og dommerne stillede spørgsmål til, hvor dristig arkitekturen kan være.

En sidste vigtig pointe er branding af Gellerupparken og tanken om at skabe en fortælling om Gellerupparken. En fortælling, som borgerne i Gellerup kan acceptere og stå inde for. En fortælling som skal skabe anerkendelse af det at bo i Gellerupparken.

De tiltag, som er på tegnebrættet, skal alle ses som dele af det samlede mål for Gellerupparken, nemlig at skabe en dynamisk bydel, hvor mange forskellige mennesker har lyst til at bosætte sig.

De mange tiltag er således en del af en samlet plan for området, hvor arkitektoniske og byplanmæssige forbedringer støttes op af et socialt engagement, som skal udvikle bydelen til at være et trygt sted at bo.

Derfor er det ikke et spørgsmål om, hvad der kom først – hønen eller ægget, men at der i sidste ende er en kylling. Eller måske en velvoksen svane, som kan pryde Århus. Sagt med andre ord: at forandre en bydel må ske både på det ydre såvel som det indre plan, og de to ting går hånd i hånd.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2008-09 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2008-09 November
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2008-09 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data