Fugtproblemerne i Hans Broges Parken

Brabrand Boligforening er nu klar til at handle

af Kirsten Hermansen – arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen og skimmel.dk

”Beboerne i  Brabrand Boligforenings ældste afdeling, husene på Udsigt­en, skal ikke leve med  uforskyldte fugtproblemer eller skimmelsvamp”. Det har boligforeningen udtalt til Jyllands-Posten, efter at en sag om store fugtproblemer, har været bragt i TV2, Østjylland,
For at få afdækket fugtproblemerne i bebyggelsen – Udsigten – har Boligforeningen fået foretaget en tilbundsgående undersøgelse, og den foreligger nu. Man håber dermed at kunne løse problemerne – og gerne meget hurtigt.
Skræppebladet vil  prøve at kortlægge, hvad der er gået forud  i denne sag, og hvorfor det er kommet så vidt, at beboere har skullet leve med og bo under disse forhold i så lang tid. Det er trods alt beboernes sundhed, det handler om.
Det er en skam, når beboerne mister tilliden til deres udlejer og har en følelse af, at det er dem, der har bevisbyrden for de problemer, der er, og i frustration ser sig nødsaget til at henvende sig til pressen.

skimmeldk-Skimmel_bag_tapet

Lad os høre de involverede parter, og lad os derefter håbe, at alle kan lære noget af denne kedelige sag.

Hvordan har de berørte beboere oplevet det?
Den ene beboer med de dårlige ydervægge har fortalt, at hun allerede ved indflytningen i boligen for 3 år siden havde problemer ved istandsættelsen. Store stykker puds faldt ned af væggene, som efterfølgende blev pudset op igen af  hendes far, der var murer.
Hun havde hørt, at de tidligere beboere i hendes bolig også havde fugtproblemer.

I efteråret 2006 kontaktede hun varmemesteren, idet tapet på dele af stuevæggene mugnede og slap muren.
Varmemesteren anbefalede mere udluftning, et apparat har målt luftfugtigheden i en uge for at se, om der blev luftet korrekt ud, men intet tydede på, at luftfugtigheden skyldtes hende selv.

Der blev foranstaltet tekniske undersøgelser, hvor man fjernede mursten og konstaterede fugt langt op ad væggen.
Gennem de sidste 2 år har der jævnligt været lagt og udskiftet aviser under gulvtæppet ved de 2 dårlige vægge og for 1½ år siden blev tapetet i den del af stuen helt fjernet for at undgå muglugt..

I foråret 2008 blev der isat nye udluftningskanaler i endevægge, idet man mente, at det kunne regne ind gennem de gamle.
Der har i hele beboelsesperioden været gentagne henvendelser til varmemester og inspektør, og det føltes efterhånden utilfredsstillende at problemet endnu ikke var løst.
Hun er hele tiden bange for de sundhedsfarlige aspekter, der er ved at bo i sådan en bolig.
På den ene side er hun glad for sin bolig og har affundet sig i meget lang tid, men på den anden side udløste det også frustrationer, at der ikke skete noget.

urh-arkiv-udsigten-skilt-DSCF8657

Da en anden beboer i afdelingen også med fugtproblemer agtede at henvende sig til pressen, indvilgede hun i at stille op til et interview i medierne med de dårlige vægge som dokumentation.

Den anden beboer har fortalt, at de har boet i deres  bolig i 5 år og hurtigt fandt ud af, at huset fejlede noget. Der var altid fugt samlet under vinduerne, og siden indflytningen i 2004 har de klaget over fugtproblemer især ved vinduerne.
Der er luftet meget ud i boligen og brugt ekstra varme, der har givet merudgifter til boligopvarmning.
De sidste 3 år har der også været udtalte problemer med bænkebidere, som trængte ind i boligen og kunne findes selv på bordene i boligen. Hver gang blev der af boligforeningen giftsprøjtet i boligen, og man måtte efterfølgende ikke opholde sig der mindst 4-5 timer.

Beboeren har selv lagt trægulv i boligen oven på det oprindelige linoleumsgulv med dampspærring imellem. Beboeren fortæller, at han spurgte varmemesteren, om det gik an, under hensyn til fugten fra vinduerne, men det mente varmemesteren godt, at han kunne. Der var ikke skriftligt anmodet om tilladelse hos boligforeningen.
Gulvlægningen var efter de forskrift­er, som det firma, der producerer gulvet, havde anvist.

Bænkebider-generne i huset fortsatte dog, og derfor foranstaltede Brabrand Boligforening en undersøgelse fra Tek­nologisk Institut, der fastslog at konstruktionen  af gulvbelægningen var årsag til et massivt skimmelsvampeangreb.
I et brev fra boligforeningen af 20/10-08 blev beboeren gjort personlig ansvarlig for generne af bænkebider og misligholdelse og samtlige udgifter til genopretning blev påført beboeren.

Beboeren og familie var chokeret – var stadig overbevist om, at der var noget galt med deres bolig. Fik skaffet dokumentation for, at der var 16 andre beboere, der havde lagt deres trægulve på nøjagtig samme måde som han – fik skaffet sig en advokat – og fik sammen med ovenomtalte  beboer gjort pressen interesseret i fugtproblemerne i afdelingen.

Torben Overgaard interviewes om sagen på TV2 Østjylland

Torben Overgaard interviewes om sagen på TV2 Østjylland

Efter at sagen havde været bragt i medierne, forelå en ny tekniske rapport fra TRI-Consult, der fastslog, at problemerne med skimmelsvamp stammede fra fugtproblemer fra vinduer og murværk
Man fik derefter en mundtlig lovning på, at udgifter til fjernelse af skimmelsvampen og ny gulvbelægning i  boligen ikke skulle påføres lejeren.
Familien fik et tilbud om genhusning under arbejdets udførelse i  Drejergården i Brabrand, og er i dag tilbage i deres gulv-renoverede hus.

Familien oplyser, at det har været en rigtig streng  tid – hårdt ved børnene med  sygdom i det usunde hus, stress, flytninger og det har været strengt for samlivet.

Hvad siger afdelingsbestyrelsen?
Formanden for afd.bestyrelsen har tidligere udtalt, at fugtproblemer i Udsigten har været kendt i mange år i forskellig udstrækning, og kan flere steder afhjælpes med udluftning. Husene er bygget i 1960’erne en periode med meget byggesjusk. På et tidspunkt er murerne efterisoleret med skum, måske er det problemet, Den færdiggjorte rapport tyder på det.

Afd. bestyrelsen mener også, at sagen om fugt, har trukket for lang tid ud, men man har ikke kunnet gøre noget som helst. Man har konstant anmodet om handling.
Nu afventer man, hvilken løsningsmodel der bliver besluttet for de berørte huse, og hvad man så skal gøre med resten af afdelingen.

Hvad siger den ansvarlige chef for afdeling I
Carsten Falck er inspektør for afd. 1. Han kan godt forstå, at beboerne i afd. 1 gerne ser en løsning for afdelingen hurtigst muligt. Det er også det, man arbejder på, men sagen er mere kompliceret end som så. Eksempelvis vil en eventuel større facaderenovering, der kan løse fugtproblemerne, være en så stor udgifts-post, at det vil belaste huslejen voldsomt, hvis der ikke kommer en afklaring på hele finansierings-spørgsmålet. Derudover er det vigtigt at få afdækket omfanget af problemet – altså hvor mange boliger er ramt, og dermed hvor gennemgribende en renovering er der tale om.

Inspektøren kan godt forstå, at beboerne synes, at det har taget lang tid. Men inden sagen begyndte at køre på tv, var der allerede sat forskellige tiltag i gang, så det er ikke sådan, at boligforeningen blot vendte det blinde øje til. Desværre var fugt- og skimmelsvamp-problemerne af en sådan karakter, at de ikke var til at løse med et knips med fingrene. Der er udført byggetekniske undersøgelser og rapporter – den seneste kom i april år udført af det uvildige ingeniørfirma TriConsult. Det er en gennemgribende rapport om fugtproblemer i hele afdelingen. Alt dette er gået forud for tv-udsendelsen, men da fugt-problemerne ikke bare løses fra den ene dag til den anden, så har boligforeningen fået skyld for at sove i timen.

Beboeren, som selv har lagt trægulv og som har måttet slås med fugt og bænkebidere, har i dag fået nyrenoverede gulve, et nyrenoveret vinduesparti, og boligen er nymalet.

Huset, hvor puds faldt ned fra væggene, bliver her i efteråret mere eller mindre totalrenoveret.

Der bliver lavet et såkaldt prøvehus, som så skal danne grundlag for en eventuel hel eller delvis renovering af husene og eventuelt også blokkene. Renoveringen kommer blandt andet til at omfatte: Ny facade, nyt sokkelpap, strømpeforing af ledning under huset samt nye vinduespartier. Der er lavet udbudsmateriale på opgaven, som sendes til 3-4 entreprenørfirmaer, der herefter giver bud.
Samtidig med at prøvehuset gennemføres, bliver der udført undersøgelser på blokkene for at få afdækket et eventuelt fugtproblem her, og dermed hvor omfattende en renovering, der er påkrævet.
Dertil kommer arbejdet med at sikre finansiering til en hel- eller delvis renovering af afdeling 1. Det omfatter blandt andet ansøgning og forhandling med Landsbyggefonden for at undersøge mulighederne for et finansielt grundlag for at igangsætte en større renovering.

skimmeldk-Skimmel_i_badevaerelse

Hvordan kommer man videre og hvad kan lære fremadrettet af denne sag?
Kan man lære noget af denne sag? – for uanset om der er sket fejl og undladelser undervejs, så kan man nu kun bruge det fremadrettet, så der fortsat kan skabes tillid og respekt mellem lejere og udlejer.
Det er så kedeligt, at der skal kommunikeres via pressen mellem lejer og udlejer.

Boligændringer og boligforbedringer – råderetten indenfor/udenfor og installationsretten skal måske strammes op inden for lovens rammer, så retningslinier bliver helt klare . Der skal måske  laves skriftlige aftaler også mellem beboere og varmemester. Desuden er det vigtigt, at der er en rigtig god kendskab til  råderetsreglerne hos alle beboere. Der er jo stor interesse for at forandre og forbedre boligen, og måske skal afd. bestyrelserne udarbejde kataloger over tilladte arbejder.

Er der for lidt fokus på problemerne  i de gamle afdelinger?
Flere beboere har givet udtryk for, at der slet ikke er fokus på de gamle afdelingers mange problemer omkring de bygningsmæssige skavanker. Fugtproblemer – manglende isolering m.v.
Det er gammelt byggeri, der ikke lever om til nutidens standard, men alligevel er mange glade for at bo der, både på grund af god beliggenhed og forholdsvis billig husleje.
Flere mener, at det er de store tunge afdelinger, der stjæler al opmærksomheden!?

Kan der laves bedre handleplaner på bygningsforbedringer, hvor der opereres med mere gennemgribende og også dyrere løsningsmodeller? Hvorfor kan Landsbyggefonden ikke inddrages?
De gamle afdelinger har jo bidraget længst til Landsbyggefonden, og det der er indbetalt går nu mest til sociale projekter! –  En politisk beslutning som den almene boligsektor burde yde indflydelse på og påpege det uretfærdige i.

Modellen, der er fremlagt for afd. III  – en bygningsmæssig genopretning – skulle man måske se på noget lignende for nogle af de andre gamle afdelinger?

Forbedringer af de gamle bygninger med mere gennemgribende og dermed dyrere løsninger,  så må Afdelingsbestyrelserne også være klar til at fremlægge budgetter, der opererer med huslejestigninger på kortere eller længere sigt.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt