Mørke aftener

Lejlighed budt sig for at se flere planeter

Jens Skriver, astronomiklub Capella

I den seneste tid har det været klart vejr med mørke, måneløse aftener. Så det har været muligt at studere stjernehimmelen, i det mindste hvis det er muligt at undgå lysforurening.
Om aftenen står planeten Mars højt på himmelen i Stjernebilledet Krebsen, og i løbet af natten følger den Dyrekredsens bane og bevæger sig mod vest. Mars kendes ved, at den lyser rødt ligesom en cykellygte. Planetens overflade består af røde klipper og ørkner.

Venus lyser klart

Blot det er nogenlunde klart vejr, kan man næsten ikke undgå at se planeten Venus i vest lige efter solnedgang. Den er det kraftigst lysende objekt på himmelen næst efter Solen og Månen. Venus er for tiden meget langt væk fra Jorden, men lyser alligevel klart. Dens atmosfære består af kviksølvdampe.
Da den befinder sig tættere på Solen end Jorden, viser den faser ligesom månen. Selv om dens bane er imellem Jordens bane og Solen, er det yderst sjældent, der indtræffer en såkaldt Venuspassage, hvor planeten bevæger sig ind foran solskiven. Det skyldes, at dens bane og Jordens bane ikke er i samme plan.

En berømt Venus passage indtraf i 1762. Derfor blev James Cook sendt til Tahiti for at observere den. Det lykkedes ikke. Til gengæld udforskede han det meste af Stillehavsområdet og observerede adskillige Merkurpassager.

Merkur tæt på Solen

Merkur betragtes nu som solsystemets mindste planet, og den befinder sig nærmest Solen. Den kan i givet fald kun ses i solopgangen eller solnedgangen. Så kan den imidlertid ses som en klar stjerne.

Men ikke for ingenting var Merkur eller Hermes blandt meget andet også gud for lommetyve. Den er yderst flygtig. Dukker hurtigt op og forsvinder snart igen. Det har lige været muligt at observere den ved siden af Venus.

Merkurpassager forekommer ret ofte. Solsystemets to største måner Jupiters Ganymedes og Saturns Titan er større end Merkur.

Jupiter er for tiden oppe om dagen. Til gengæld har Saturn lige været i opposition til Solen. Dvs. Saturn, Jorden og Solen har ligget på linie. Derfor er Saturn på himmelen hele natten og befinder sig i stjernebilledet Jomfruen.

Læs også

Planeternes lillebror
Efter at de senest opdagede planeter ikke længere må kaldes planeter, er Merkur igen solsystemets mindste planet, som den har været siden oldtiden. Den er ikke mere end omkring 25 % større end Jordens måne. To af solsystemets måner, Jupiters største måne Ganymedes og Saturns største måne Titan, er større. Merkur er den planet som er tættest på Solen. Den ses derfor kun i solopgangen eller solnedgangen, hvor den2012-07-01

Planetbaner
Planeternes baner omkring Solen er et studie i sig selv. Allerede i 1400-tallet havde Nicolaus Kopernicus fremsat den tanke, at Jorden drejede rundt om Solen. Selv om det var forbudte tanker, mente mange, at det forekom sandsynligt. Problemet var bare, at det ikke stemte med de observationer, der var af stjernehimlen. Omkring 150 år senere løste Johannes Kepler problemet. Han var i besiddelse af de observationer, hans læremester Tycho2011-07-02

De anonyme fisk
Fiskene og Hvalfisken Om aftenen ses planeten Jupiter stadig meget lysende på himlen i syd, men den befinder sig i det stjernebillede på Dyrekredsen, som kaldes Fiskene, der til gengæld kun indeholder yderst lyssvage stjerner. Siden Oldtiden har man forestillet sig, at det lignede to fisk med halerne bundet sammen. Ifølge almanakken går Jupiter en overgang ind i stjernebilledet Cetus (hvalfisken), som ligger lige syd for Fiskene. Det ligger2011-01-24

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-04 Maj