Høringssvar til Helheds­planen

Hvad er demokrati i praksis?

Efter forårets høringsfase i Helhedsplanen for Gellerup/Toveshøj er tiden nu inde til at hamre en dispositionsplan sammen, der kan skabes enighed om i Århus Kommune og hos Brabrand Boligforening. Det skal ske samtidig med, at staten nikker ja til, at Brabrand Boligforening kan frigøre de midler, der er bundet i jord til at finansiere planen. Endelig bør beboerne i området også opleve, at de har været igennem en demokratisk proces.
Der er noget, der tyder på, at politikerne og Brabrand Boligforening skal øve sig i at løse gordiske knuder.

Århus Kommune har offentliggjort et sammendrag af de høringssvar/bemærkninger, borgere og organisationer har sendt til kommunen efter høringsfasen.

Ca. 100 høringssvar med 2358 underskrifter
1 offentlig institution og 9 virksomheder/organisationer er kommet med bemærkninger.
41 enkeltpersoner er kommet med et skriftligt indlæg, og 46 har skrevet en SMS. Hertil kommer 4 underskriftsindsamlinger med i alt 2358 underskrifter.
Høringssvarene kan grupperes i 11 temaer og 9 enkeltstående forslag og bemærkninger. Tre af de vigtigste temaer ser ud til at være: moskéspørgsmålet, nedrivninger af boliger og spørgsmålet om, om hele processen foregår demokratisk.

Stadsarkitekt Gösta Knudsen modtager en underskriftsliste som en del af høringssvarene.

Moské eller ikke moské er det spørgsmålet?

Mange af områdets beboere har undret sig over, at en moské placeret syd for Globus1 ikke indgår i den foreslåede dispositionsplan. 875 beboere har underskrevet et brev fra Forbundet af Islamiske Foreninger, der udtrykker, at en placering af en moské bør indgå i en helhedsplan.
Flere politikere og Brabrand Boligforening har under høringsfasen givet udtryk for, at forslaget på den ene side ikke peger på mulige placeringer, men på den anden side heller ikke forhindrer, at en moské kan placeres flere steder. På trods af disse gentagende forsikringer ser det ikke ud til, at budskabet fra foreningen og politikerne er trængt ud til store dele af områdets beboere.

Er nedrivning af boliger et mål i sig selv?

Ingen af de rådgivere, der kom med forslag til helhedsplanen, foreslog, at nedrivninger af boliger skulle være et markant træk ved planen. Enkelte kommunalpolitikere var så standhaftige i deres ønske om nedrivninger, at den politiske styregruppe i enighedens navn besluttede, at en række boliger som en del af planen skulle nedlægges.
Det har været et synspunkt, som få af beboerne i Gellerupområdet har forstået eller er enige i. Ud af Gellerupparkens 1776 lejemål har 1155 skrevet under på, at de ikke ønsker unødige nedrivninger. Kun 77 har givet udtryk for, at de vil accepterer nedrivninger.
Det kan ikke undre, at beboerne i Gellerup er modstandere af, at der unødigt nedlægges boliger i området. Det interessante ved høringssvarene er imidlertid, at de ikke kan anvendes til at argumentere for, at de almindelige borgere i Århus ser noget formål i at nedrive boliger i en dispositionsplan.

Diskrimination og mangel på demokrati

Flere indsigere ser forslaget til dispositionsplan som diskriminerende over for områdets nuværende beboere og manglende anerkendelse af beboernes kultur, ønsker og behov. Dette ses bl.a. i, at nedrivning vil tvangsflytte beboere til andre boliger, og at planens indhold ikke matcher mange beboernes ønsker om eksempelvis en moské.

Enkelte ser forslaget til dispositionsplan som en ”udrensningsplan”, hvor man ønsker eksisterende beboere udskiftet med mere attraktive beboere.

Dette er også et tema i sms’erne eksempelvis:
”Hvis I var os, ville I da ikke føle, at I blev snydt? 10 års arbejde for en moske forkastet med et pennestrøg – hvor meget er demokratiet værd, hvis magthaverne kan gradbøje et ja, så det kan blive til et nej. VI FØLER OS SNYDT FOR EN MOSKE SYD FOR GLOBUS1!”

”Er demokratiet kun for magthaverne, eller tæller vores mening også? Vi vil have en moske syd for Globus1.!”

Demokrati i praksis er en svær ting

Når den politiske styregruppe mødes, kort tid efter at dette blad udkommer, viser høringssvarene, at de står over for nogle vanskelige valg. På den ene side skal de skabe enighed om en plan, der kan vedtages i de kompetente organer. På den anden side er det også vigtigt, at de borgere, der er blevet spurgt, også oplever, at der er blevet lyttet til dem.
Det er i sig selv en gordisk knude.

Læs også

Moskeforeningen siger ja
11 islamiske foreninger i Århus bakker nu op om helhedsplanen. Det er FIF, Foreningen af Islamiske Forening­er, der på sit bestyrelsesmøde søndag eftermiddag har besluttet at sige ja til planen. "Vi opfordrer alle beboere til at komme til beboermøderne d. 15. og 16. for at stemme. Vi har besluttet os for at sige ja til planen. Det vil være uetisk af os at bede beboerne gøre som os, men2010-12-13

Med et ja til helheds­plan er moské mulig
Siger beboerne ja til helhedsplanen, bliver det muligt at opføre en moské i Gellerupparken. Med et nej til planen, bliver ønsket ikke opfyldt. I kommuneplanen for Gellerup samt de lokalplaner, der hører under, er det lagt fast, at der i Gellerup ikke må opføres andet end boliger. Området er udlagt til beboelse. Det vil sige, at uden en ændring i kommuneplanen er det ikke muligt at opføre et byggeri,2010-12-13

Foreningen
Ny forhandlinger om helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj I oktober gennemføres ny forhandlinger om Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj. Forhåbentlig kan repræsentanter for byrådets partier, boligforeningen og de to afdelingsbestyrelser på et møde d. 27. oktober blive enige om et forslag, der kan fremlægges på beboermøder i november. Hvis dette lykkes, vil det være muligt at overholde de tidsfrister, der gælder for ansøgninger om støtte fra Boligselskabernes Landsbyggefond. Den2010-09-28

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-07 September