Afd. 22: Tanker om afdelingsregnskabet

Læserbrev

I ”Sonnesgården” tager vi stilling til regnskabet ved afdelingsmødet i april, og da jeg modtog afdelingens regnskab, så jeg, at der var et overskud på kr. 305.000, og glæden var stor.
Med et så stort overskud måtte der jo være basis for en fremtidig huslejenedsættelse, der for mit vedkommende ville være på kr. 225 månedligt, men jo længere jeg kom ind i regnskabet, desto mindre blev min glæde, for det i regnskabet anførte overskud på kr. 305.000, viste sig at være en sandhed med modifikationer.

Det viste sig nemlig, at boligforeningen er pålagt et nyt regnskabsprincip, hvor man indregner ikke-realiserede kursgevinster i driftsregnskabet.
Det giver dog den knap så regnskabskyndige beboer et forkert indtryk af afdelingens reelle drift.

Der er godt nok i regnskabet anført en bemærkning om, at en urealiseret kursgevinst er forbundet med en kursrisiko, men hvad siger en sådan bemærkning en beboer, der ikke er ”børs-kyndig”.
Efter at have analyseret vort afdelingsregnskab, vil jeg vove den påstand, at i stedet for et regnskabsmæssigt overskud på kr. 305.000, så har vi et reelt driftsunderskud på kr. 38.000.

Hvordan er jeg så kommet til det tal?

Udgangspunktet er det i regnskabet anførte overskud på kr. 305.000; herfra fradrages fra konto 202 den anførte rente og den ikke-realiserede kursgevinst på kr. 271.000; dog tillægges der det rentebeløb, der ville kunne opnås ved forrentning til pengeinstitutrente af vor andel af den fællesformueforvaltning; anslået til ca. kr. 86.000.
Så vidt jeg kan se, er beløbet, der er anført på konto 202, fremkommet ved en fiktiv forrentning på 4,4%, hvor jeg regner med en forrentning på 1,4%, svarende til hvad der ville kunne opnås ved kontant indskud i et pengeinstitut.

Så havner vi på et overskud på kr. 120.000, men da der har været ekstraordinære indtægter i form af tilbagebetalt ejendomsskat på kr. 158.000, bliver underskuddet på den reelle drift af afdelingen på kr. 38.000.

Underskuddet på selve driften er således beskedent – kun knap kr. 5 pr. kvm., hvilket svarer til kr. 30 månedligt min lejlighed – så det har jeg ingen bemærkninger til.
Mit budskab er således alene, at vi hellere skal fokusere på det reelle driftsunderskud på kr. 38.000 frem for at fokusere på et fiktivt overskud på kr. 305.000.

Boligforeningen er underlagt visse krav til regnskabet, hvilket gør det udleverede regnskab uforståeligt for beboere uden særlig regnskabsindsigt.
Kort sagt, så kan det udleverede afdelingsregnskab ikke stå alene, for det er uforståeligt for de fleste beboere.

Det er ikke boligforeningens skyld, at regnskabet er svært forståeligt, men boligforeningen kan let gøre regnskabet mere forståeligt.

Derfor opfordrer jeg boligforeningen til at forsyne afdelingsregnskabet med nogle fodnoter; lad mig i flæng nævnte konto 202 (renter) der bør forsynes med en fodnote om størrelsen af det realiserede afkast og størrelsen af de urealiserede kursgevinster.

Der bør ligeledes være en fodnote om afdelingens reelle driftsresultat; altså uden ekstraordinære indtægter og uden urealiserede kursgevinster.
I så fald vil beboerne kunne se, om huslejen dækker de reelle driftsomkostninger for afdelingen, og det er jo det det hele drejer sig om.

Det første indtryk af vort afdelingsregnskab var, at der var at der for mit vedkommende var basis for en månedlig huslejenedsættelse på kr. 225, men ved nærmere analyse viste det sig, at jeg i realiteten havde betalt kr. 30 for lidt i månedlig husleje.

Et overskueligt og forståeligt regnskab kan være med til at vække interessen hos beboerne for aktivt at deltage i beboerdemokratiet, og dermed være med til at få flere beboere til at opstille til valg til afdelingsbestyrelsen, og der er jo ikke ligefrem kø, når der skal opstilles kandidater til afdelingsbestyrelsen.
I øvrigt er det jo således, at jo mere man forstår af et regnskab, des større bliver interessen for det.

Gert Brügge