Budgetter er ikke kedelige
Boligøkonomi for begyndere guidet af administrationschef Susanne Witting
Tekst og foto af Bo Sigismund
Så snart det er september, begynder en måned med beboermøder. Alle afdelinger skal have forelagt budget, og det er et vigtigt emne. Selvom man ikke er ekspert i tal og priser, er man jo altid interesseret i, hvad huslejen ender med, og det er ikke altid umiddelbart synligt, hvad der foregår og hvorfor.
Som regel er det en af vore ansatte i administrationen, der forelægger budgettet; dog er der enkelte afdelinger, hvor der er et interesseret og sagkyndigt bestyrelsesmedlem, der står for emnet.
I år er det administrationschef Susanne Witting, der har været på en sand turne med en illustreret gennemgang af, hvad et afdelingsbudget betyder, hvilken indflydelse der er mulig, og ikke mindst hvad konsekvenserne for huslejen bliver.
Først skal det slås fast, at en almen boligafdeling er et non-profit-foretagende. Dernæst at en meget stor del af udgifterne er givne på forhånd. Og hvem er ikke interesseret i en lav husleje, men gode boligforhold?
Det er ikke meningen at opsamle overskud; hvis en afdeling kommer ud med plus på regnskabet, skal det komme huslejen eller driften til gode. Ligeledes skal et regnskabsmæssigt underskud afvikles over 3 år. Og der er kun beboerne i afdelingen til at betale. Men det kan vi så overføre til, at det er vigtigt at være bevidst om den del, som beboerne faktisk er i stand til at påvirke.
Huslejepolitik
En afdeling kan bevidst holde huslejen nede en vis tid; men erfaringen viser, at det er uheldigt at have et efterslæb på vedligeholdelsen. Mangler der penge, kan man jo kun enten hente dem hos beboerne eller låne dem, hvorved afdragene på lånet også vil belaste huslejen. Derfor drøfter driften – dvs. inspektører og varmemestre – sammen med afdelingsbestyrelsen hele tiden afdelingens tilstand, ønsker og økonomi. Så bliver det administrationens temmelig bundne opgave at skrue budgettet sammen.
Vedligeholdelse
Der er to slags vedligeholdelse, nemlig den almindelige og den planlagte. Almindelig vedligeholdelse hedder konto 115 og tages af årsbudgettet. Der skal altså helst ikke gå for meget i stykker – nedslidning og hærværk koster direkte, og der skal være økonomi til at udskifte og reparere hele året.
Planlagt vedligeholdelse hedder tilsvarende konto 116, og disse udgifter tages af afdelingens henlagte midler. Det drejer sig typisk om dele, der forventes at holde en længere årrække, og hertil har driften et 20-års-budget, så man år for år kan se, hvad der står for tur til fornyelse eller istandsættelse.
Holdbare løsninger, gunstige udbud og lang levetid for bygningsdele og inventar er vigtigt her. Ud af 20-års-budgettet kan man så se, hvad der er brug for at henlægge år for år, så der altid er nok midler til rådighed. Samtidig må man være opmærksom på, at de henlagte midler bevarer deres købekraft. Det kan der diskuteres en del om, men efter mange år er henlæggelsespolitikken indexering; hvilket betyder, at der henlægges under hensyn til en forventet prisudvikling.
Det er konto 120, der viser, hvor meget der henlægges det aktuelle år, og den kan godt variere. Det kan skyldes, at det muligvis er forsvarligt at sætte nogle bygningsdeles levetid højere, eller ikke mindst, at renoveringsarbejder har bevirket, at der ikke længere er efterslæb eller nedslidning.
Udefra kommende udgifter
Her er de største poster, og det er også alt det, vi ikke kan gøre noget ved! For det første er der kapitalydelserne, dvs. renter og afdrag på de lån, som afdelingen i sin tid er opført for. Ejendomsskat, varmepriser, el, vand og lønninger er uden for beboerindflydelse; ligesom alle andre må man bare betale. Bidrag til foreningens dispositionsfond er lovmæssigt. Til gengæld kan afdelingen i visse tilfælde få gavn af dispositionsfonden. Administrationsbidraget er fastsat af foreningsbestyrelsen i foreningens budget ud fra en bedømmelse af, hvad det kan og må koste at drive vores organisation. Forsikringer kan undertiden forhandles til bedre tilbud – det er administrationen opmærksom på.
Bo godt
På beboermødet er alle disse forudsætninger gennemgået, og i materialerne er der et cirkeldiagram – som viser, både hvad man kan, og hvad man ikke kan have indflydelse på.
Men der er heldigvis en konto 119.2, der rummer beboeraktiviteter. Det er denne lille del, der kan holdes fester og aktiviteter for, og som jo gør livet værd at leve! Kun her har afdelingsbestyrelsen en (lille) mulighed for at tilgodese beboerønsker af den slags. Det er helt sikkert sjovere at holde fest end at se huslejekroner blive brugt på svineri og hærværk.
Det betaler sig at følge med
Med de stærke bindinger kunne man tro, at afdelingerne var meget ensartede i økonomisk henseende. Det er imidlertid slet ikke tilfældet! End ikke Gellerup og Toveshøj, som ellers har fælles drift, ligner hinanden på dette her felt. Alder, økonomisk grundlag, beboersammensætning, beslutninger truffet af afdelingsbestyrelsen eller på beboermødet, indtrufne begivenheder og en uforudset udvikling er mange faktorer, der påvirker en afdelings økonomi. Hele denne komplekse proces betyder, at en afdeling står sig ved at styre og beslutte bevidst. Ikke kun for at undgå utilfredshed.
Det giver nemlig resultater, der rækker frem i tiden, og engagerede beboere er den største drivkraft i et godt beboerliv. Så kom til beboermøde, lyt opmærksomt, og spørg bare. Hjælpsomheden er til stede.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2015-08 Oktober