Hvem har vedligeholdelsespligten?
Læserbrev
I oktobernummeret af Skræppebladet kan man på side 8 læse følgende:
’Du har selv pligt til at vedligeholde gulv, vægge, dørkarme og dørtrin. Det er boligforeningen, der har vedligeholdelsespligten i boperioden, ….’
Så nu er det, jeg gerne vil høre, om det er beboeren, eller det er boligforeningen, der har vedligeholdelsespligten i boperioden?
Hvem der har pligt til at vedligeholde lofterne, som ikke findes nævnt i ovenstående citat?
Jette Bundgaard, afd. VI
Svar fra Boligforeningen
Der var desværre en fejl i artiklen.
Det er korrekt, at det er boligforeningen, der har den indvendige vedligeholdelsespligt i boperioden.
Det fungerer dog således, at lejeren selv ved brug af vedligeholdelseskontoen skal stå for løbende vedligeholdelse af vægge, lofter, gulve og træværk.
Hilsen Rikke Seiersen,
synsafdelingen