Jeg har noget at skulle ha’ sagt

Eller rettere noget jeg vil ha’ sagt, og om andre så hører efter og eventuelt vil snakke med er selvfølgelig deres sag

af Herman Nielsen

Vi er som bekendt i boligforeningen sammen med Århus Kommune i gang med (et forsøg på) at ændre gellerupområdet. Vi har sammen fremlagt en plan (helhedsplanen, hedder den), som fire store rådgivergrupper nu er i gang med at skitsere ændringer ud fra med baggrund i deres omfattende, faglige ekspertise og forhåbentligt gode visioner. Dette arbejde er som omtalt godt i gang, og det er med at søge informationer og blande sig, hvis man har interesse i sagen.

Demokrati hér og dér

Selv om vi længe har levet i både et samfunds- og foreningsdemokrati med borgerdeltagelse, borgerinddragelse og medlemsbestemmelse, så er kravet om ændringer i gellerupområdet påtvunget os udefra. Regeringens plan til bekæmpelse af ghettoer er støttet af Dansk Folkeparti grundlaget for arbejdet. Jeg finder som bekendt, at det er et dårligt grundlag, men det har jeg allerede talt og skrevet om tidligere og skal ikke gentage hvorfor hér. Hvordan kan jeg så som bestyrelsesmedlem alligevel arbejde på det grundlag, som jeg finder forkert? Det er heller ikke let og også derfor dette indlæg.

At blande sig

Jeg kan li’ at blande mig for at (prøve at) forstå, og jeg opfatter også bestyrelsesarbejde som et borgerligt ombud, man bør påtage sig, når andre ønsker det. Jeg kan yderligere li’ (at prøve) at formidle min forståelse videre, forhåbentlig som indlæg i en debat.
At deltage gi’r forståelse og indsigt. Jeg finder godt nok megen aktuel indsigt yderst skræmmende (forarmelse, miljøbøvl helt til drastiske klimaændringer, social segregation som eksempler), og også det har jeg skrevet og talt om tidligere. Så ikke denne tematisering hér, hvor jeg vil berøre nogle afgørende sagsforhold i helhedsplan-projektet.

Demokrati hér

Vedtagelsen af helhedsplanen i boligforeningens repræsentantskab var for mig problematisk, fordi vi i bestyrelsen, som står for et sådant møde, gjorde alt for at få planen godkendt og meget lidt for at flest muligt reelt forstod den og i forlængelse heraf kunne snakke med på lige fod på et informeret grundlag. Jeg forstår ikke angsten for, at andre mennesker kan ville noget andet end mig! Demokrati skal vel netop bruges til (forsøget på) den gode og informative debat – som så udmunder i en afgørelse. Ikke min eller din; men vores, fordi vi forstår hinanden, selv om vi måske er uenige om noget, måske endog meget; men den grundige, forudgående debat har fået sit. Sådan blev helhedsplanen desværre ikke vedtaget hos os.

Demokrati dér

I min forståelse har byrådspolitikerne slet ikke forholdt sig til helhedsplanen; men til en rådmands indstilling af planen, og denne indstilling skøjter forbi vigtige forudsætninger hos os og forudsætter flere forhold, som vi er imod. Det er selvfølgelig ikke umiddelbart vores problem, at det er foregået på den måde i byrådet, men det bliver det med alt det tovtrækkeri og halve kompromiser, som de/vi direkte indblandede nu konstant skal rode med. Klarhed i forhold til vores ”bagland” (repræsentantskab og beboere) opfatter jeg som meget vigtigt – men det forsvinder helt i det politiske fnidder blandt de få forhandlere i det videre forløb.

Økonomi

Da tidens mantra er økonomi, som andre helt til børnebørnene helst skal klare for os, så lad mig være konkret.
Landsbyggefonden laver en årlig udmelding (februar i år) med alle de berettigede ønsker, boligforeningerne over hele landet har indsendt dokumentation for. Allerede ved årsskiftet var beløbet 12 mia. kr., hvad der langt overgår fondens midler, efter at regeringen har tappet 10 mia. kr. I fondens udmelding, som er yderst foreløbig og ikke bør overfortolkes (som det diplomatisk hedder fra fonden!) er Gellerupområdet opført med 349 mio. kr., og kommunestyret udsender straks en pressemeddelelse om det glædelige i 349 mio. kr. til gellerupområdet, som var det en gave. Jeg har gjort indsigelse mod denne uhæderlige sprogbrug og fået det sædvanlige, intetsigende politikersvar. Man skal imidlertid tænke selv!

Landsbyggefondens oplistning er som sagt yderst foreløbig og skal følges op af alt det arbejde, som vi også er i gang med sammen med Århus Kommune og rådgivningsfirmaerne aktuelt. Så langt så godt. Men skal pengene tilføres gellerupområdet, er det som støttede lån, der for årene fremover vil betyde en huslejestigning for de 2400 lejligheder på 62 kr. pr. m2. Det er de barske vilkår, som forties, men som vi selv bør kunne forstå, og på det grundlag laver vi så foreløbig vores forsøg på ændring af gellerupområdet.

Jeg fatter ikke, at de boligforeningsfolk, som altid snakker økonomi og derfor aldrig snakker om andet, ikke for længst har fortalt det her, men at jeg, der interesserer mig meget lidt for økonomi og helst snakker om alt andet, nu skal gøre det et halvt år efter fondens udmelding!

Hertil kommer, at vores egne 60 mio. kr. i projektet er bundet til bygning af endnu flere boliger, som om 60 m2 boligareal pr. person i Danmark ikke allerede er langt over målet i et miljøperspektiv. Næsten alle tror stadig, at vi kan forbruge os gennem de nuværende globale problemer ved at intensivere det materiale- og pengeforbrug, som netop er årsag til miljø- og socialmiseren. Jeg opfatter det omvendt som uanstændigt på denne måde yderligere at (prøve at) privilegere os selv i en fattig verden frem for at nærme os bæredygtighed, som alle, inklusive børn og børnebørn, kan få gavn af.

Arbejdsprocesser

Da Gellerupparken i 1960´erne blev forelagt som projekt (med 1776 boliger + kæmpecenter) i boligforeningens repræsentantskab, var der ingen bemærkninger eller kommentarer. Men på samme møde var der forslag om hundehold i Skovgårdsparken, og 20 tog ordet. Nu hvor gellerupområdet skal ændres, hvad også jeg går ind for og derfor med forventning og i spænding afventer rådgivergruppernes arbejde, har demokratiet ændret sig meget, hvad der også er tydeligt i vores sammenhæng. Det repræsentative demokrati er mere blevet det præsentative, hvor politikere mere promoverer sig selv end deltager i alsidigt og ligeværdigt samvær med andre borgere i landet. I min forståelse foregår det sådan både i kommunestyret og i boligforeningen, men vidende og aktive borgere og foreningsmedlemmer kan i nogen udstrækning ændre det begge steder ved at sætte sig ind i sagerne, argumentere og deltage i beslutningsprocesser.

At beskrive og kommentere store og omfattende sager på meget lidt plads er svært til det umulige. Derfor: Helhedsplan m.m. er på boligforeningens og kommunes hjemmesider.
Mere om det præsentative demokrati i Ole Thyssens fremragende sidste afsnit i den offentliggjorte demokratikanon.
Endelig har min egen hjemmeside mere om det her – især alt det, jeg ikke gentager.