Videoovervågning er både dyrt og dumt

Der er kun få beviselig positive effekter ved en dyr investering

Kameraerne skal ikke snurre for huslejekroner, hvis det står til modstandere af videoovervågning. Ikke meget tyder på, at det kan betale sig for boligforeninger at opsætte elektroniske øjne på hushjørnerne, og på et møde med masser af aktive beboere fortalte bl.a. Peter Lauritsen om de mange bagsider ved at investere i overvågningsudstyr.
Skræppebladet var den 10. juni med på fyraftensmødet, der var arrangeret af Det Boligsociale Fællessekretariat.

Peter Lauritsen fra Aarhus Universitet fortalte om de umiddelbare grunde til, at mange er begejstrede for videoovervågning. Tryghed, sikkerhed og bedre opklaring er de typiske argumenter som f.eks. justitsminister Brian Mikkelsen gerne vil fremhæve.

Ingen trylledrik

”Når jeg møder folk fra boligforeningerne, så får jeg det indtryk, at de tror, at videoovvågning er et tryllemiddel eller en trylledrik, man kan tage og få løst sine problemer. Men det er det ikke. I hvert fald ikke hvis man skal tro forskning,” sagde Peter Lauritsen og underholdt med at vise Asterix og Obelix på storskærmen.

Peter Lauritsen mener, at man ikke bare skal plastre et boligområde til med kameraer, men tænke sig godt og grundigt om.

Den falske tryghed

”Nogle påstår, at videokameraerne gør folk mere trygge. Det kan godt være, at de tager fejl, for hvis kameraerne ikke har gjort, at der er grund til at føle sig mere tryg, så er det noget skidt.
Så er det en form for falsk tryghed, i hvert fald hvis det er et farligt område, man bor i.
Man kommer til at love med de her kameraer, at ’gå du bare ud om aftenen fru Hansen, der sker ikke noget, for kameraerne passer på dig.’
Men hvis kameraerne ikke passer på dig, så er det en falsk tryghed,” sagde Peter Lauritsen, der ikke mener, at der er belæg for den vidtløftige optimisme, der knytter sig til videoovervågning.

urh-arkiv-overvaagning-true

Kun politiet må se

I dag er det ulovligt for boligforeninger at opsætte kameraer til overvågning af f.eks. stier og parkeringspladser. Justitsministeren vil fremsætte et lovforslag, der gør det lovligt for boligforeningerne at lade kameraerne snurre.
Dog skal det først aftales med politiet, og det er også kun politiet, som må se optagelserne. Til gengæld er det beboerne, der skal betale alle udgifterne.
Hvis politiet i dag finder det nødvendigt at videoovervåge et område, må de gerne sætte kameraer op, men så er det for politiets penge.
I nogle boligforeningerne har der været en tro på, at man med videokameraer også kunne fange dem, der ikke sorterede affaldet ordentligt, parkerede forkert mv. Men den slags småting har politiet ikke ressourcer til.

1 mio. til overvågning i Præstehaven

Boligselskabet Præstehaven har allerede besluttet sig for at bruge en million kroner over fire år på at opsætte kameraer. Forretningsfører Allan Søstrøm var mødets anden oplægsholder:

Beboere i Præstehaven vil bruge en mio. kr. på overvågning. Allan Søstrøm er skeptisk.

”Det er altid tryghed, der omtales, når vi snakker videoovervågning. Der er ikke nogen, der på noget tidspunkt har nævnt noget om, at ’nu skal vi fange banditterne og de umulige.’ Det er ikke det, det handler om. Det handler om, at vi er trygge.
Jeg kan godt følge dig lidt, Peter når du siger, at det kan gå over til falsk tryghed – for når vi først får kameraerne op – bliver vi så virkelig mere trygge?”

De forkerte penge

Hjælper det?

”Vi gerne vil have tryghed i nærområdet. Beboerne mener, at der en masse unge mennesker i visse områder, og hvis man har videokameraerne oppe, så kan man roligt færdes igennem.
Hvis vi skal lægge det over til det, Peter siger, så glemmer de unge mennesker nok lige, når de gør et eller andet, at der er videokameraer oppe. Og så har vi valgt at bruge nogle forkerte penge,” sagde Allan Søstrøm.
”Vi leder i øjeblikket efter kameraer med høj kvalitet, og vi vil utrolig gerne have, at det er mobilt,” sagde Allan Søstrøm og fortalte om en formodet effekt mod hærværk og registreret narkosalg.
”Så kommer det sidste: Hjælper det? Peter han sagde nej, og det er muligt, at det er rigtigt.”

Beboerne vil bruge penge

Allan Søstrøm fortalte, at boligselskabet bruger cirka en million kroner på reparationer efter hærværk: ”Vi vil f.eks. kunne identificere skadevoldere, men vi har ikke en naiv tro på, at det hører op.”
Skræppebladets udsendte ville gerne vide, om der forventes en økonomisk gevinst ved satsning på overvågningskroner. ”Kunne man ikke ansætte en patruljerende medarbejder i stedet?”
”Jo, men det er ikke det, beboermødet har vedtaget. Og jo, det vil være at spilde 1 mio. kr. på fire år at sætte kameraer op i forhold til f.eks. at ansætte en til at overvåge,” mente Allan Søstrøm, der senere sagde ”Hvis det kun er politiet, der må se videooptagelserne, vil vi måske alligevel ikke bruge den million.”

urh-videoovervaagning-tilhoerere-2

Optagelser mangler kvalitet

Mange af de fremmødte beboere havde spørgsmål og kommentarer. Borgerjournalist Gunni Petersen fra Viby Syd fortalte om problemet med dårlig kvalitet på optagelserne af en påsat brand:
”Klubben i Rosenhøj har en opsøgende medarbejder, sådan en gademedarbejder. Han fik lov til sammen med politiet at se optagelserne.
Der var fem unge mennesker på billederne, og de to kunne de genkende. Men de stod og kiggede på, og så siger politiet:
’Jamen de laver jo ikke noget, de står jo bare og kigger.’ Det var de tre andre, som de ikke identificerede, der var henne og antænde ilden.”

En beboer fra Højbjerg spurgte: ”Kunne man så ikke have afhørt de to?”
”Det sagde jeg også,” svarede Gunni Petersen. ”Jeg snakkede med politiet om det, men de sagde, at det ikke holder i retten – de stod jo bare og kiggede. De gjorde jo ingenting. De kom tilfældigt forbi.”

Peter Lauritsen kommenterede:
”Dette illustrerer en vigtig pointe. Man får ikke et bedre politi af, at man hænger videokameraer op.”

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-06 Juli

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Dene side er omtalt på
Skraeppebladet.dk: Fra brand til brand - et spørgsmål om image:
Link: skraeppebladet.dk/2010/04/fra-brand-til-brand-et-sp%c3%b8rgsmal-om-image/

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2009-06 Juli
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2009-06 Juli

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data