Den grønlandske nationaldragt

Et kunstværk

af Inger Bloch – illustration af Jesper Ankjær

Det er måske ikke alle, der opdagede tegnerens lille julespøg i forbindelse med min klumme om ”Jul i Grønland” i Skræppebladets december-nummer.
Tegningen forestillede en MAND, som var iført KVINDEDRAGT.
Inspireret heraf og af vintervejret har jeg fået lyst til at fortælle lidt om grønlændernes nationaldragt.

Ved festlige lejligheder
Dragterne benyttes flittigt ved alle højtider og festdage såsom bBørnenes første skoledag, konfirmation, bryllup, jul, påske, fødselsdage, besøg af kongefamilien osv.

Kvindernes dragt (Vestgrønland)
Kvindernes nationaldragt har udviklet sig fra en praktisk, varm hverdagsdragt til den nuværende; den er et helt kunstværk i strålende farver, og den er så smuk, at man næsten ikke kan få øjnene væk, når man ser den.

Dragten består af mange dele: Inderst bæres en lang lærredsundertrøje, dernæst en vest med en smuk, broderet kant i halsen. Blusen er foret med varmt materiale og udvendig er den syet af lækkert stof – gerne silke; ærmer og halskant har en bred kant af skind, og yderst bæres den store perlekrave, som er syet i forskellige mønstre – meget ofte har en familie sin egen opskrift.

Der sys ofte en lillebitte fejl ind i mønstret, således at dragten kan genkendes i tilfælde af tyveri. Ærmerne oven for skindkanterne er broderet med perler.
Om livet bæres et bredt skærf for at holde sammen på det hele.

Bukserne er korte og syet af sælskind. Der er kulørte skindbroderier i striber på forsiden.
Kamikkerne består af en lang underkamik og en kortere yderkamik, der går til knæet. Yderkamikken er broderet med kunstfærdige skindbroderier, der består af mange bitte små kulørte skindstykker, der er syet på i fine mønstre.

Foroven sys et bredt stykke stof, broderet med garn i forskellige rosenmønstre, og øverst påsys en fin, hæklet blonde.

Farver på bluse og kamikker har en særlig betydning: Stærke klare (gerne røde) farver benyttes til de unge kvinders bluser; de ældre kvinders bluser har mørkere farver.
Unge kvinder har hvide kamikker, ældre kvinder har røde, og enker har sorte.

Et stort arbejde
Min grønlandske svigerinde er fra Arsuk, en lille bygd i Sydgrønland; hun fik sin første nationaldragt til sin 1. skoledag, da hun var 6 år.

Til sin konfirmation fik hun sin ”voksendragt”. Som det ofte er skik og brug, var adskillige kvinder involveret i syningen af de mange forskellige dele.

Min svigerinde har stadig denne dragt, som er ændret gennem livet, og hun har fortalt, at man skal passe godt på dragten og opbevare den tørt og køligt.

Mændenes dragt
Mændenes dragt er ganske enkel, men meget klædelig: Hvid anorak, sorte bukser og sorte kamikker med skindmønstre.Groenland 3, farve

En flaghejsning
Min bror, som har boet i Østgrønland i mange år, har fortalt mig om en oplevelse, han ikke glemmer.

Grønlands allerførste nationaldag var d. 21. juni 1985. Samtidig trådte landstingsloven om det grønlandske flag i kraft.

Ved denne højtidelige anledning skulle byens borgmester for første gang hejse det ny nationalsymbol. Mange var mødt op, festligt klædt i nationaldragter.
Min bror (der havde været ulveunge som barn og havde lært at binde flagknob) skulle assistere borgmesteren ved flaghejsningen.

MEN noget gik galt, da borgmesteren skulle hejse flaget. Min bror mærkede et ryk i sin anoraksnor, og anorakken begyndte langsomt at glide opad, mens befolkningens ansigter rundt omkring blev gladere og gladere!

Flaghejsningen blev afbrudt, og min bror fik med røde kinder og ører bragt orden i knuderne, hvorefter flaget gik til tops, og sangkoret sang nationalsangen!




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt