Hvorfor er der så gråt i Gellerupparken?
En beboer taler om Helhedsplanen
tekst og foto af Elsebeth Frederiksen
Lillian Henriksen følger spændt med i forslagene til Helhedsplanen for Gellerupparken. Fra sin lejlighed på 7. sal på Gudrunsvej 76, kan hun se renoveringen af bygningen overfor: den kommunale bygning, der huser kultur- og aktivitetscentret, hvor de indvendige svalegange og vinduer er blevet malet. Man kan se, at der er blevet malet, mens forsiden af bygningen stadig er grå med farvede vinduespartier.

Jeg troede Helhedsplanen handlede om at gøre området attraktivt at bo i, men det her ser jo rædselsfuldt og, ud kan da umuligt give folk lyst til at flytte til området.”
”Det er en skændsel for området, at huset ser sådan ud”, mener Lillian Henriksen og fortsætter,” det minder mest af alt om et pandekagehus med alle de forskellige farver.” Hun og naboen har sammen forfattet et høringssvar for helhedsplanen. Hvor de netop påpeger, at bygningen overfor er meget grim.
Hun vil helst have, at bygningen bliver malet så den har samme farve som City Vest, så bygningerne passer sammen og det hele ikke bliver en sammenblanding af forskellige farver.
”Jeg troede Helhedsplanen handlede om at gøre området attraktivt at bo i, men det her ser jo rædselsfuldt ud, og det kan da umuligt give folk lyst til at flytte til området.”

Lillian Henriksen på altanen med udsigt til den grimme bygning
Ingen belysning i området
En anden ting, hun ikke kan forstå, er, at man ikke har gjort mere ved belysningen i området. Man har fældet en masse træer for at gøre området mere sikkert, så ingen kan gemme sig i buskene og overfalde folk.
Men Lillian Henriksen har lagt mærke til, at gadebelysningen i området omkring City Vest bliver slukket allerede kl. 22.30, og nogle steder slukkes hver anden lygte. ”Hvad er meningen med, at tale om al den fokus på sikkerhed og tryghed i området, når man slukker gadebelysningen, det giver ingen mening”. Hun har også lagt mærke til, at en del af lygterne ofte er smadret. Hun vil gerne klage til kommunen over den manglende belysning, men kommandovejen er lang og kompliceret, så det har hun opgivet.
”Det kan jo ikke passe, at man ikke kan komme hjem om aftenen uden at være nervøs for, at noget sker med en, fordi området ikke er oplyst, ” slutter hun.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-07 September