Landsbyggefonden

Spørgsmål til administrationen om særbehandling af afd. 1, 2, 3 og 21

Så skete det igen, afslag fra Landsbyggefonden til afdeling I,
og i den forbindelse blev det i majnummerets referat af bestyrelses-mødet endnu en gang nævnt, at Hans Broges Parken hører til blandt de gamle afdelinger, der hvert år må betale et særligt bidrag til fonden. Det drejer sig om afdelingerne 1, 2, 3 og 21. med tilsammen ca. 1.000 lejemål.
Hvad er det for et bidrag, vi, i de ældste afdelinger betaler. I afdeling I var det i 2006-årsregnskabet opført med ca. 825.000,- kr, hvad der svarer til en forhøjelse af den reelle husleje på næsten 15%

Der er faktisk tale om tre bidrag. Det ene beregnes som forskellen mellem huslejen og det lejedes værdi, det and­et efter boligarealet, mens det tredje er en besynderlig størrelse, i årsregnskabet opført som en nettokapitaludgift, der udgøres af de samme afdrag og renter, som afdelingen betalte under tilbagebetalingen af byggelånet i sin tid. Så vidt, jeg kan se, har beløbet i afdeling I været uændret på 453.961,- kr. hvert år, siden lånet blev betalt ud i 1968.
Dette bidrag virker altså som en fortsat afvikling af det byggelån, vi indfriede helt tilbage i 1968.
Der er 119 lejemål i afdelingen. Fordel­er man beløbet ligeligt på dem, bliver det til en udgift på 3.800,- kr. pr. år til hvert. Regner man videre og ser, hvad det bliver til efter fyrre år, når man til det resultat, at en lejer, der har boet i afdelingen siden 1968, har afleveret omkring 150.000.- kr. uden at få noget for pengene, og afdelingen som sådan har afleveret ca. 18 millioner kr. uden at få nogen egentlig modydelse igen.

Det er jo et uhyrligt regnestykke, og man siger til sig selv, at det kan ikke være rigtigt – det må der være en god forklaring på. Men hvad går den forklaring ud på?

Gennem årene er jeg gang på gang stødt på netop det spørgsmål mellem beboere indbyrdes, på afdelingsmøder og i Skræppe-bladet: Hvorfor skal vi betale et ekstra beløb oven i huslejen? Og svaret har hver gang været det samme, meget korte: Det er fordi, det er lovbestemt – altså, det siger loven, og loven er ikke til diskussion. Og så er der ellers ikke sket mere i den sag.

Hvad siger loven så?
En paragraf 45 i bekendtgørelse af lov nr. 575 af 24. juni 2005 fastsætter:
Ved udamortisering (indfrielse) af prioritetslån eller andre lån, der har været optaget til finansiering af anskaffelsessummen, ophører overførsel til byggefonden.
Lejen nedsættes ikke, jf. dog stk. 2 (med mindre lejen overstiger den sædvanlige leje for tilsvarende lejemål) og likvide midler, der fremkommer i en afdeling som følge heraf, overføres kontant til dispositionsfonden.
Javel, men det giver ikke svar på det, der egentligt ligger i spørgsmålet, nemlig, hvorfor bliver en gæld, der for længst er bragt ud af verden fortsat inddrevet, hvordan kan man fastholde folk i en gældsforpligtelse, som de har gjort sig fri af, og hvorfor er det kun bestemte afdelinger, loven gælder for.
Bidraget har ikke noget at gøre med omkostningsbestemt husleje, relateret til afdelingens drift, men opkræves alligevel som en del af huslejen, camoufleret som en ’nettokapitaludgift’. Tænk, at den slags er lovligt. Hvad brugte man som begrundelse for at få vedtaget denne lov. Formålet var naturligvis at finansiere fondens virksomhed, men hvorfor lige netop denne absurde fremgangsmåde for at skaffe penge, og hvorfor denne skæve byrdefordeling, der kun rammer de ældste boliger?

Det sidste virker helt urimeligt, for det er i de ældste og mest nedslidte afdel­inger, at vedligeholdelses-udgifterne er størst, og mens vi må optage nye lån til omfattende reparationer, må vi se på, at størstedelen af vore betragtelige bidrag, som vi selv har så hårdt brug for, gennem fonden kanaliseres over i nyere, mere tidssvarende afdelinger.
Boligforeningens journalist Marianne Stenberg redegjorde i en oplysende og tankevækkende artikel i Skræppeblad­ets juninummer 2004 for samspillet mellem foreningen og Landsbygge-fonden, men gav ikke nogen forklaring på ovenstående.

Min noget ukyndige og ufuldstænd­ige fremstilling her halter sikkert på flere punkter, og derfor og for at imødekomme den udbredte interesse, der er for emnet, vil jeg bede administrationen om at bringe en artikel med en grundig forklaring på, hvordan det hele hænger sammen. Hvordan det fungerer, hvorfor vi skal betale denne særskat, som det vel i virkeligheden er, hvad vi har betalt, og hvad vi har fået igen afdelingsvis, begrundelsen/ påskuddet for at få denne lov igennem, og hvorfor den kun skal anvendes på nogle af boligforeningens afdelinger.

Og hvad med fremtiden. Er vi låst fast, og skal vi bare blive ved med at betale og betale, mens vore egne behov for reparationer og vedligeholdelse bliver større og større, som tiden går? Fonden har ikke været gavmildt stemt over for i hvert fald afdeling I, og da den siddende regering åbenbart alligevel har til hensigt, og også er godt i gang med, at tømme kassen, synes udsigterne for fremtiden at være noget dystre.

Vagn Jacobsen
Hans Broges Vej 25




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt