Møde i Yggdrasil om Helheds­planen

Om BBO´s eget forslag til Helhedsplan for Gellerup og Toveshøj

Brabrand boligforening havde indkaldt Gellerup beboerne i fem blokke til et møde i beboerhuset Yggdrasil den 23/11-2009. Det var beboere fra lejlighederne i de boliger, som efter Brabrand Boligforenings eget forslag var udset til nedrivning eller til ombygning.

Formand for Gellerupparken Helle Hansen bød velkommen, indledere var Brabrand
Boligforenings forhandlere i Den Politiske Styregruppe (se faktaboks) direktør Torben Over­gaard og næstformand i Brabrand Boligforening Kjeld Albrechtsen.

Stort fremmøde

Selv om mødet var indkaldt med kort varsel, var der trængsel i det lille lokale i beboerhuset, et par ekstra borde og stole blev båret ind, men der var kun ståpladser til de sidst ankomne.

Helhedsplan for Gellerup og Toveshøj

Kjeld fortalte om BBO-forslaget, som sammen er udarbejdet af foreningsbestyrelsen og de to afdelingsbestyrelser i Gellerup og Toveshøj. Der bliver en høringsfase om helhedsplanen, og det hele forventes at ende med en vedtag­else af dispositionsplanen sommeren 2010.

Bentesvej 13–19 ligger hvor den planlagte bygade skal gå igennem, derfor skal blokken nedrives, og en ny bygning skal opføres i stedet. Der skal laves plads til kommunale og private arbejdspladser.

Tryghedsgaranti

urh-arkiv-yggdrasil-beboerhus-gellerupparken Boligforeningen udsteder en tryghedsgaranti. Garantien betyder, at alle der ønsker det, tilbydes en anden bolig i området. På spørgsmål om dette blev det forklaret, at der hermed menes Gellerup og muligvis også de nærmeste af boligforeningens afdelinger. Der vil blive bygget nye ungdomsboliger og ejerlejligheder, og regeringen har om dette en ny lov undervejs.

Fremtidens letbane

Kjeld omtalte også letbanen mellem Århus og Silkeborg, som kommer om 10 år. Den vil blive ført igennem Gellerup-bebyggelsen blandt andet gennem et hul, som skal laves i den sydligste blok ved Gudrunsvej. Der vil så også blive nedrevet nogle lejligheder i denne blok.

Helhedsplanen i offentlig høring

Fra uge 12 bliver der offentlig debat, som løber frem til 1. april. Kjeld og Torben opfordrede til at sende spørgsmål frem til afdelingsbestyrelsen, så alt kunne indgå i debatten. Der vil blive afholdt møder i Magistratens 2. afdeling, i boligforeningens repræsentantskab og i byrådet. Folketinget skal også lave nye love som grundlag for helhedsplanen.

Boligforeningen sælger attraktiv jord

På spørgsmål om, hvem der betaler for helhedsplanen, oplyste Kjeld Albrechtsen, at planen ikke vil medføre huslejestigninger, Brabrand Boligforening financierer en del af helhedsplanen, idet foreningen ejer jorden ved Ringvejen; det såkaldte motorvejsareal, som boligforeningen vil sælge for at bruge pengene til helhedsplanen.

Hvorfor rives der ned

Arealet hvor Globus1 ligger, ejes af Gellerupparken og er ikke omfattet af salg. Byrådet ventes at ville ændre anvendelsen af boligforeningens arealer fra grønt område til blandet bolig og erhverv, hermed vil området blive attraktivt.
Der blev også spurgt om, hvorfor nogle blokke skal rives ned, mens andre blot skal ombygges, og desuden om det ikke var nok at rive én blok ned. De to blokke på Jettesvej og Dorthesvej ligger jo ikke i vejen for bygaden.

Svaret var, at det vil blive for dyrt at ombygge disse 3 blokke, og at der skulle bygges butikker og kontorer ved Jettesvej og Dorthesvej. I stedet for blokken på Bentesvej skulle der bygges en ny bygning som en slags portal over bygaden.

Beboernes flytteudgifter

Der blev spurgt til økonomien i planen. Direktør Torben Overgaard oplyste, at det vil være økonomisk neutralt for beboerne at flytte, idet der betales til flytteudgifter, dog kun selve transporten. Det forventes, at de fleste selv deltager med pakning og udpakning i den nye bolig.

Også investeringer i boligerne bliver erstattet, hvis boligforeningen har fået eller får besked om forbedringer; har man f.eks. indsat nyt godkendt køkken, får man også et nyt køkken i den lejlighed, som bliver anvist. Boligforeningen arbejder i øjeblikket med en flyttepakke til de beboere, der skal flytte som følge af helhedsplan.

Boligen som minde

At beboere kan have en særlig tilknytning til den lejlighed, hvor de bor, blev bekræftet af en tilhører. Hun kommenterede med en beretning om, at hun havde levet mange år sammen med sin afdøde mand, og hun ville ikke flytte, om hun så fik en million!

Helhedsplanen en politisk beslutning

En tilhører kommenterede, om det hele på forhånd var besluttet, en anden undredes over, at der i alle fire forslag var der 3 blokke, der skulle rives ned.

Kjeld Albrechtsen sagde, at det er byrådet, der vil have en helhedsplan, men at boligforeningen ikke vil sige ja til planen, hvis beboerne siger nej. Boligforeningen og afdelingsbestyrelserne i Gellerup og Toveshøj har derfor udarbejdet dette fælles forslag. Kjeld gentog, at det ikke er huslejen, der financierer planen. Salg af jord vil dække Brabrand Boligforenings udgifter. Kjeld: ”Det her er det klogeste, vi kan gøre.”

Der er i øjeblikket ca. 7.500 beboere i Gellerup, der forventes at være 12.000 i år 2030.
Der tilføres andre boligformer, så andelen af almene boliger nedbringes til 30%.

Landsbyggefonden med i helhedsplanen

Torben Overgård fortalte om økonomien, at det er Landsbyggefonden, der financierer nedrivning af blokkene og indfrier lånene.

Til tryghedsgarantien blev der igen spurgt, om der var boliger nok til, at alle kunne blive i Gellerup.

Kjeld svarede, at Boligforeningen også ville forhandle med andre afdelinger om at stille boliger til rådighed. Torben Overgaard tilføjede, at der ventes at blive lavet en særlig lovgivning i lighed med den saneringslovgivning, der tidligere blev lavet af Folketinget for mange år siden, da den ældre utidssvarende boligmasse i storbyerne skulle saneres.

Moské

Byggeri af en Moské blev også berørt. Kjeld mente, der var flertal for en Moské i det nye byråd. Kjeld og Torben mente også, at det var byrådet, der besluttede, hvor en ny Moské skulle placeres, og derfor var Moskeen ikke med i helhedsplanen.

Information til nye lejere

Der blev rejst kritik af, at boligforeningen udlejer nedrivningsplanlagte boliger til nye lejere, hertil svarede Torben Overgaard, at der ikke var endelig beslutning om helhedsplanen, og derfor var man nødt til at udleje som sædvanligt.

Information til alle

Der blev også spurgt om, hvorfor det kun var lejerne i de 3 nedrivningsblokke og de 2 ombygningsblokke, der var indkaldt til mødet, men boligforeningen vil senere informere resten af beboerne om planen.

Andre steder i verden

Ud over mange spørgsmål var der også kommentarer: En tilhører mente, at danskere havde talt med israelerne om deres bosættelser, så de folk, der tidligere var blevet fordrevet fra deres bolig, nu også bliver fordrevet i Danmark.

Helle Hansen var mødeleder, og mødet foregik i god ro og orden.

Den politiske styregruppe består af følgende personer
Århus Kommunes magistrat.
Medlemmer udpeget af Brabrand Boligforening.
Repræsentanter for partier udenfor magistraten.
Medlemmer af byrådet udenfor partierne.
Opgave: Det overordnede ansvar
Navn Titel / Arbejdssted
Nicolai Wammen Borgmester
Hans Halvorsen Rådmand for Social og Beskæftigelse
Laura Hay Rådmand for Teknik og Miljø
Dorthe Laustsen Rådmand for Sundhed og Omsorg
Marc Perera Christensen Rådmand for Kultur og Borgerservice
Jacob Bundsgaard Johansen Rådmand for Børn og Unge
Jette Jensen (Ø) Medlem af Århus Byråd
Lars Skov (O) Medlem af Århus Byråd
Jesper Pedersen Brabrand Boligforening
Keld Albrechtsen Brabrand Boligforening
Lars Bro Brabrand Boligforening
Torben Overgaard Brabrand Boligforening
Helle Hansen Brabrand Boligforening
Troels Bo Knudsen Brabrand Boligforening

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-01 Februar

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Dene side er omtalt på
Skraeppebladet.dk: Protestgruppe imod Helhedsplan for Gellerup | Skræppebladet - Brabrand Boligforening:
[...] (blogredaktionen anbefaler bl.a.): Møde i Yggdrasil om Helhedsplanen Helhedsplan fortsat til forhandling Albrechtsens Gellerup: Visionernes byggeplads Alt om [...]
Link: skraeppebladet.dk/2010/02/protestgruppe-imod-helhedsplan-for-gellerup/

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2010-01 Februar
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2010-01 Februar

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data