Svar: Lejerne ekstrabeskattes af de borgerlige

I novembernummeret af skræppebladet har Ole Vad Odgaard (OVO) et indlæg om ekstrabeskatning af lejerne.

OVO påstår, at hvis de Radikale, SF og Socialdemokraterne i foråret havde stemt nej til et forslag fra regeringen om bl.a. at lægge moms på boligadministration, ja så var regeringen ikke kommet igennem med sit forslag.

Det er desværre ikke rigtigt. Vælgerne har sammensat Folketinget således at V og K, sammen med Dansk Folkeparti har flertal. Det håber jeg selvfølgelig bliver ændret ved næste valg, men de seneste 3 valg har vælgerne sammensat et ekstremt borgerligt folketing, som er uden historisk sidestykke.

R, SF og S undlod at stemme for eller imod lovforslaget, fordi forslaget indeholder flere elementer som vi godt kan støtte, bla. at flere fradragsmuligheder for store virksomheder bliver afskaffet. Det sker ofte at når et forslag indeholder både gode elementer og dårlige elementer, så stemmer vi hverken for eller imod. Specielt i situationer hvor det ikke er afgørende. Og det er det ikke i den nuværende parlamentariske situation.

Havde R, SF, Ø og S flertal i Folketinget så var forslaget ikke blevet vedtaget, og lejerne havde fået en ordentlig behandling. Så Ove burde skyde på regeringen, i stedet for rette skytset mod de partier der faktisk har en holdning til at lejerne skal have et økonomisk løft, efter 8 år hvor ejerne er blevet tilgodeset.

Det er vigtigt at slå fast, at de nye regler om moms på ejendomsadministration ikke kommer til at ramme beboerne i Brabrand Boligforening. Det er kun de lejemål, hvor boligforeningerne har lavet et administrationsfællesskab eller køber ydelserne fra en ekstern administrator, at administrationsbidraget momspålægges. I gennemsnit pålægges lejerne en ekstrahusleje på 510 kr. årligt.

Det drejer sig dog om mange lejere i Danmark, i alt bliver det gældende for lidt under halvdelen af alle almene lejemål. Skatteministeriet har beregnet at ca. 231.000 boliger vil få moms på ejendomsadministrationen.
mvh.

René Skau Björnsson,
Medlem af Brabrand Boligforenings bestyrelse.
Fhv. Formand for folketingets boligudvalg

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-01 Februar

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2010-01 Februar side 22
i sektionen Læserbreve

forsiden af magasinet 2010-01 Februar

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data